Derfor kan du ikke huske din barndom

Du kan kun svagt genkalde dig sommerferieminderne fra dengang i 1985, da du var fire år og med din mor og far på Bornholm. Imens er din egen treårige derhjemme udmærket klar over, at der er mere chokolade tilbage fra i går og i hvilket skab, det ligger, at du har lovet hende en ny kjole, når hun skal til mormors fødselsdag, og hun kan genfortælle handlingen i "Frost", selv om hun ikke har set den (endnu en gang) i en måned. Men når hun bliver voksen, vil også hun have glemt det hele.

- Det er lidt af et paradoks, for der er ingen tvivl om, at en toårig kan huske ting, hun lige har oplevet. Har en toårig lige haft fødselsdag, kan hun godt huske sin fødselsdagfest, eller at hun så giraffen i zoologisk have sidste weekend, siger Peter Krøjgaard, der er professor i Psykologi ved Aarhus Universitet, til ALTfordamerne.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du bedre til at huske dine drømme

Men prøver du at genkalde dig turen i zoo som voksen, eller eller hvilke gaver du fik på din toårsdag, vil du med al sandsynlighed ikke kunne komme i tanke om det. Det hedder barndomsamnesi og betyder 'et tab af dine erindringer fra barndommen'.

- Samtidig vil mange udviklingspsykologer insistere på, at de første år af vores liv er vigtige for, hvordan vi får det som voksen. Hvis disse begivenheder er så vigtige, at børn kan huske dem, og de former os, hvorfor kan vi så ikke huske dem som voksne? spørger Peter Krøjgaard.

Han har forsket i små børns intellektuelle udvikling i mange år og har siden 2010 undersøgt, hvordan børn husker begivenheder ved Center for selvbiografisk hukommelsesforskning.

Alt for seksuelt til at mindes

Ifølge ham er der ikke noget enkelt svar på, hvorfor vi ikke husker de første år af vores liv. Snarere en masse brikker, der supplerer hinanden og tilsammen danner et puslespil, som giver et billede af vores evne til at huske.

- Den første, der sagde noget om barndomsamnesi, var Freud. Han hævdede, at når vi som voksne ikke kan huske, hvad der er sket, er det fordi, oplevelserne fra de første år af vores liv er ladet med så stærkt seksuelt materiale, at vi er nødt til at skærme os selv mod det. Det er der ingen, der i dag tror på, siger han om den østrigske psykoanalytikers teori.

En teori, man til gengæld arbejder med i dag, handler om, at vi bliver nødt til at have en fornemmelse af, hvem vi selv er, for at vi kan hente en erindring frem fra vores liv.

- Hvis et barn er så lille, at det ikke kan henregne det, det oplever, til sig selv, kan det formentligt heller ikke senere finde tilbage til det. Hvis du ikke er forankringspunkt for det, du oplever, vil du ikke kunne rejse tilbage i tid og genopleve det, fortæller Krøjgaard.

LÆS OGSÅ: Få stærkere hukommelse og bedre form på 3 timer

En måde, forskere har undersøgt dette på, er ved at male en smule farve på et barns næse, uden at det opdager det, og bagefter placere det foran et spejl.

- De, der har en fornemmelse af, hvem de selv er, tager sig selv til næsen. Hvorimod de, der ikke har det, bare kigger på ham der inde i spejlet.

Børn på 15 måneder tager sig sjældent til næsen, når de bliver udsat for dette forsøg, mens de, der er 24 måneder gamle, altså to år, alle sammen gør det.

- Før børn kommer forbi det step, vil de ikke kunne huske tilbage på konkrete begivenheder, de har oplevet, siger teorien. Noget tyder på, at de børn, der tager sig til næsen tidligt, også har tidligere erindringer end de, der gør det sent.

Mangler du ord, kan du ikke huske

Når du har problemer med at komme i tanke om oplevelser, fra du var helt lille, hænger det også sammen med, at dit sprog endnu ikke var tilstrækkeligt udviklet på daværende tidspunkt. 

- Sproget kan blive en begrænsende faktor for hukommelsen, fordi barnet mangler sproget til at katagorisere det, det oplever.

Og det hjælper ikke nødvendigvis på hukommelsen, at barnet lærer flere ord. De kan nemlig ikke bruges med tilbagevirkende kraft. 

Peter Krøjgaard bruger en beskrivelse af en tur i zoo til af forklare det. 

- Hvis barnet ikke havde noget ord for løve, da det var i zoologisk have første gang, og selv om barnet efterfølgende har fået ordet løve ind i sit ordforråd, så ligger det ikke lige til højrebenet for barnet at bruge det ord til at beskrive turen til zoo, siger han.

Det kan sammenlignes med, at du har gemt en fil på din computer, men ikke har det rigtige program til at åbne den med, forklarer Peter Krøjgaard. 

LÆS OGSÅ: Din mobiltelefon stjæler din hukommelse

Kvinder husker bedre

En sidste teori har også med ord at gøre. Det handler om, hvordan vores forældre lærer os at sætte ord på en oplevelse:

- Hvis man maler med en meget bred pensel, kan man dele mødre op i to grupper: Den ene gruppe er dem, man kan kalde elaborative (uddybende, red.). Det vil sige, de hele tiden inviterer barnet til at fortælle. De stiller åbne spørgsmål, og de spørger hele tiden ind til det, barnet fortæller for på den måde at få barnet til at fortælle mere. I den anden ende af spektret har vi de ikke så elaborative mødre. De er mere tilbøjelige til at stille ja/nej-spørgsmål og ikke inviterer barnet til at fortælle. De spørger ikke, 'hvad I lavede i bilen?', de spørger 'var bilen rød?'.

Det viser sig ifølge Peter Krøjgaard, at den måde, mødre taler med deres barn på, hænger ved, også når barnet bliver ældre. Det interessante er, er de børn, der er blevet opfordret til at uddybe deres beskrivelser af oplevelser og fortælle mere, er dem, der vil kunne huske længst tilbage.

Og så viser det sig også, at kvinder typisk kan huske længere tilbage end mænd. Man ved ikke hvorfor, men kan konstatere, at det er sådan, det forholder sig.

- Men noget kan tyde på, at mødre typisk taler mere med deres pigebørn end de gør med deres drengebørn, afslutter Peter Krøjgaard.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en skarp hukommelse

LÆS OGSÅ: Her er fødevarerne din hjerne absolut ikke kan lide

LÆS OGSÅ: Peter Lund Madsen: Lyst til sødt? Det er hjernen, der driller