Psykolog: Unge deler nøgenbilleder af piger for at få status i vennegruppen
Nøgenbilleder er en slags samleobjekt og trofæ for danske teenagedrenge, der blærer sig over for hinanden, når de har skaffet ”et godt foto”.
Det seneste år er adskillige danske unge kvinder stået frem og har fortalt, at private fotos er blevet spredt til hele internettet mod deres vilje.
Og det kan være svært at forstå, hvorfor den person, som man er vild med, vil sende ens private og intime fotos videre. Men psykolog og forfatter til bogen ”Hvem er jeg – om narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund”, Lars Lundmann, forklarer, at der findes flere årsager:
- Det varierer fra person til person. Men når det er noget, man ved, at man ikke må, så stiger spændingen. Det er kun et klik væk. Det kan være en måde at bryde grænser på, og for nogle handler det om at vise, at man er sej, fordi man tør gøre noget, som er forkert og endda ulovligt.
Ifølge Lars Lundmann er drengenes motivation ikke nødvendigvis at få hævn over pigen eller ydmyge hende. Ifølge ham handler går det lige så meget ud på at få respekt og anerkendelse fra de andre i vennegruppen.
- Den primære årsag er, oftest en søgen efter anerkendelse. Blandt unge mænd er sex ofte et statussymbol og noget, der viser, at man er en rigtig mand, siger han.
LÆS OGSÅ: 3 unge mænd: Derfor delte jeg dine nøgenbilleder
Den teori bakker Jonas Ravn, der er Projektleder Center for Digital Pædagogik op om:
- Det er en drivkraft i teenageårene at samle trofæer. De vil gerne vise over for vennerne, at de har et udadvendt og eksperimenterende sexliv, forklarer han.
Han lægger vægt på, at delingen forsætter, fordi mange blåstempler den, og meget få siger fra.
- Man kan blive lidt afhængig af at modtage venners rosende feedback, og derfor tilsidesætter man sin egen etik og moral. Det er en belønningsmekanisme.
Men ifølge psykolog Lars Lundmann er belønningen og anerkendelsen helt uden betydning, fordi den bygger på noget, som man egentlig godt ved er grundlæggende forkert.
- Når man tolker for eksempel ’liket’ som en anerkendelse, bliver man tilbøjelig til at dele billederne igen og igen. Men det er tom anerkendelse, for den siger ikke noget om dem som personer. Desuden, så kan man heller ikke vide, hvad andre faktisk mener, når de liker, forklarer han.
Lars Lundmann understreger, at der for nogle ligger en utrolig stor usikkerhed bag det.
- Det kan handle om ønsket om at blive set som en sejere person eller at blive til noget særligt. Hvis man i forvejen følte sig sej og særlig, så havde man slet ikke et behov for at gøre det.
Alt.dk har talt med tre unge, der har delt nøgenbilleder i massevis. Det kan du læse mere om her.
LÆS OGSÅ: Sociale medier: Hvor går grænsen?
LÆS OGSÅ: 3 unge mænd: Derfor delte jeg dine nøgenbilleder
LÆS OGSÅ: 3 mænd: Derfor er vi feminister