Therese Phillipsen blev skambidt af anmelderne – nu er hun endt som millionær

Årets dumpekandidat. Klichédiarré. Og Nogen dur, andre gør ikke…

Forestil dig, at nogen skrev sådan om dit arbejde – og at de ”nogen” var landsdækkende medier som Politiken og Jyllands- Posten. Av. Det færreste ville nok komme igen efter sådan en medfart. Men det gjorde forfatter Therese Phillipsen, selv om hendes allerførste bog blev anmeldt med ovenstående ord.

Det fortæller hun om i Hendes Verden:

"Jeg udkom med min første bog på min 31-års-fødselsdag, hvor jeg var højgravid med mit andet barn," fortæller hun om sin roman 'Den tjekkiske forbindelse', som udkom i 2007.

"Så sad jeg der med kæmpemave og ventede spændt, mens min mand gik til bageren efter aviser med anmeldelserne i. De var alle sammen virkelig dårlige."

I dag bor Therese tæt på solen – i mere end én forstand. Nemlig på USA’s østkyst i Florida. Og er blevet millionær på sine indtil videre 92 udgivne bøger.

Men i svaret på, hvordan hun fik hevet sig ud af skyggerne oven på et enigt an­melderkorps’ svada, findes historien om en kvinde med et stærkt budskab. Den slags, som vokser af hård modstand. Og af kærlighed.

Drømmen brast

"Jeg har altid gerne villet være forfatter, og når vi i folkeskolen fik dansk stil for, og de andre sukkede, så jublede jeg," fortæller 46-årige Therese Phillipsen i dag.

"Jeg samlede også mine klassekammerater i en rundkreds og fortalte historier med julelys i øjnene, mens min dansklærer lyttede med. Han sendte anerkendende nik undervejs og var også den første, som gav mig efterkritik, når jeg afleverede stil, sådan som en god redaktør gør."

For Therese lå vejen som forfatter klar foran hende. Lige indtil en studievejleder i de ældre klasser konstaterede, at det kunne man altså ikke leve af.

"Derfor valgte jeg det næstbedste; noget, der mindede om: journalistik," fortæller Therese.

Journalistikken blev en personlig afvej og siden omvej, indtil Therese fandt til­bage på sin oprindelige sti. For hvis ord, karakterer og opfundne historieuniverser var forbundet med julelys i øjnene, så var mediebranchen et centrum for lange blikke og hårdt optrukne nyhedsformater.

Therese fik en eftertragtet praktikplads på TV2 og siden en fast stilling, blandt andet som vært for Sporten. Men succesen havde personlige omkostninger, hvilket blev skildret i en meget omtalt dokumentar om #metoo på TV2, som hun medvirkede i sidste år.

Flygtede fra smerten

"På mange måder var kombinationen af alt det, som skete på TV2, og de dårlige anmeldelser nok grunden til, at jeg sammen med min mand og vores to små børn flyttede til USA i 2009," siger Therese og konstaterer:

"Jeg løb simpelthen min vej."

På det tidspunkt havde hun udgivet endnu en bog på dansk, som heller ikke fik gode anmeldelser og kun solgte lidt. For nu at bruge en gammel vending var det ikke noget, hun kunne leve af. Skulle hun alligevel forsøge?

"Min danske redaktør havde været sød til at sige, at jeg ikke skulle tage anmeldelserne personligt – de var et angreb på femi-krimien som genre, altså, kriminalromaner skrevet af kvinder med kvindelige hovedpersoner," siger Therese.

"Den kritik stod jeg i skudlinjen af, men hun troede på mig og sagde, at jeg skrev godt. Det var bare svært at blive ved at tro på, da vi rejste til USA, og hverken min mand eller jeg tjente ret mange penge."

Alligevel blev den ene historie efter den anden ved at presse sig på hos Therese – som en ægte kærlighed, der ikke giver op.

"Jeg elsker simpelthen at skrive! Jeg får det godt af det, faktisk får jeg det dårligt, hvis ikke jeg skriver," understreger hun.

Skriver simpelt engelsk

Therese valgte derfor at prioritere kær­ligheden. Men på en ny måde. I stedet for at skrive på dansk begyndte hun at fortælle sine historier på engelsk, som på ingen måde er hendes modersmål. Alligevel blev en ny forfatter født.

Willow Rose hedder hun og er Thereses pseudonym. Genren er stadig krimi med en romantisk twist, og den medfødte sproglige begrænsning er faktisk blevet vendt til Thereses store fordel: Sproget i hendes bøger er enkelt og uden male­riske introduktioner.

"Jeg laver ikke lange beskrivelser. I stedet sætter jeg lige en scene og bruger ellers kræfterne på karakterernes følelser, som er mere ligetil," forklarer Therese.

De mange skift i tempi, de intense handlingsforløb og fokusset på karak­terernes indre liv har gjort Willow Rose til en bestsellerforfatter på linje med Stephen King. Det har hun været siden 2012, hvor Willow Roses bøger knækkede salgskurven og begyndte at tjene rigtige penge. I dag har hun solgt over syv millioner bøger.
Nu kalder læserne hende for The queen of scream, der betyder noget a la mester i gys og spænding.

Maserati i garagen

"Jeg bliver rørt, når en læser skriver, at hun er kommet lettere igennem et hospitalsophold, fordi hun har kunnet læse mine bøger – og jeg griner højt, når en anden skriver, at hendes mand har forbudt hende at læse, før hun har ryddet op," siger Therese.

Med 92 romaner på cv’et, en Maserati i garagen og det danske forlag Gyldendal, der netop har købt rettighederne til 11 af hendes bøger i serien om en kvinde­lig FBI-agent, kunne Therese godt hovere over for de danske anmeldere, der i begyndelsen af hendes karriere spåede, at hun aldrig ville udgive noget igen. Men det gør hun ikke. For noget andet er vigtigere.

Og nu er vi fremme ved det budskab, som presser sig på i alt, hvad Therese skriver: kampen for at finde sin egen vej midt i modstanden.

"Vi skal alle sammen igennem noget svært før eller siden, men mine læsere skal føle håbet – ved at se sig selv spejlet og genkendt," siger hun.

"De skal vide, at de ikke er alene."