11 tegn på, at du (også) vil fremstå perfekt

1. Mor med Martha Stewart-ambitioner

Det er set, at en mor har stået halvhysterisk og presset på overskud en sen aftentime og hylet ned i dejen i røremaskinen og insisteret på at bage to forskellige slags boller, pølsehorn og lagkagebundene til den toåriges fødselsdag, fordi lillebror ikke skulle snydes for samme indsats, som storebror har fået til sine fødselsdage. 

Måske blev der også fnyst noget så eftertrykkeligt af faren for at foreslå bare at bestille fødselsdagsbollerne hos bageren. Øhh, 1950’erne har ringet – de vil gerne have husmoderen tilbage.

Du ved hende, der troede, at hendes værd som kvinde og mor lå i de huslige præstationer og andres bedømmelse af dem. Hvor herre til hest. (Og den toårige var i øvrigt LIGEGLAD!)

2. Modegeneralen

Gud nåde og trøste den, som prøver at diktere, hvad vi skal tage på til festivitas. Det har vi HELT styr på. De samme regler gælder bare ikke altid helt vores børn, og det kan godt ske, at det er hændt fra tid til anden, at en mor har insisteret på bestemt påklædning til børnene i bestemte situationer – og haft forklaringsvanskeligheder, når det kloge afkom har spurgt, om pailletblusen og de blå bukser med jungledyr da ikke er pæne?

“Æhm, jo – det er bare fordi, at de ikke passer så godt sammen, og mor har jo også kjole på, og …?” Okay. Måske vi skulle prøve at stoppe.

3. Paparazzi-damen

Kender du det, når der spontant opstår et Kodak-moment - børnene er helt tosset nuttede eller har gang i den sjoveste leg, der simpelthen bare må foreviges?

Kender du så også det, at mor tager alt mellem 8 og 34 billeder af næsten samme situation, for at være sikker på at have nogle at vælge imellem, der er både skarpe, gode og hvor alle poder har åbne øjne? For man ved jo aldrig, om man får brug for et godt billede til et eller andet.

Læs også: 7 ting jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor for anden gang

4. Hende, der trænger til et bette skulderklap

Det kan være, når vi fortæller andre, vi har været makspressede a la:” Begge børn har været syge og hjemme fra børnehave hele ugen, vi har kastet op på skift, og nu er de feberramt. Men jeg nåede faktisk alligevel min deadline på arbejdet.

Jeg brugte lige nogle timer torsdag nat, hvor jeg alligevel sad oppe med en falsk strubehoste-patient foran terrassedøren.” Fordi nogen bliver nødt til at bekræfte os i, at vi gør det godt, så der er en mening med galskaben.

Idioti. Alle forældre fortjener en medalje hver dag, især på de hårde dage. Men ved vi det ikke godt selv? Og hvorfor er de indre skulderklap, vi kan give os selv, ikke lige så værdifulde som andres, eller dem, der falder i form af likes og kommentarer?

5. Den krævende mor-fotograf

Hvem har sådan en mor i maven, der kan finde på at bede børnene om lige at hoppe én gang til ned fra sofaen med et bundt fødselsdagsballoner i hånden?

”Og så lige én gang mere, armen lidt højere op – og husk at smile!”, ”Okay, sidste – kan du sige appelsiiin, mens du hopper og så holde ballonerne lidt længere væk fra ansigtet? Flot, skat! Det blev det perfekte fødselsdagsbillede” (til Instagram). 

6. Den ordentlige type

Hende, der tager et billede af børnene i en virkelig sød situation, for først bagefter at opdage, at fars sure sokker eller noget andet tilfældigt rod var kommet med i baggrunden, hvorefter hun fanden fløjteme rydder det væk og prøver at tage et billede mere, hvor momentet oftest er forpasset.

Og forsøges det genskabt, bliver det bare lidt for forceret. Kære mig selv, vi har alle sammen en sok her og sporadisk rod et eller andet sted i hytten. Sådan er livet, og børnene er stadig lige søde.

Læs også: Er din børneopdragelse gal eller genial?

7. Når alt skal matche

Vi har hørt om en nyudklækket mor (der er selvfølgelig tale om en ven!), der piskede mand og baby rundt i alle butikker i Lyngby og omegn dagen før den førstefødtes dåb for at finde faren en skjorte, der matchede dåbsbåndet på barnets kjole - med stemmeføring helt oppe i det skingre toneleje.

Hun er ikke stolt af sig selv for det, og ved heller ikke helt i hvilken verden, det var virkelig vigtigt. Den perfekte dåbsdag så bare helt bestemt ud for denne mor. Det kan ske for selv den bedste!

8. Den højttalende type

Hende, der højlydt spørger barnet, om det har kolde ører, men jo godt ved, at hun burde give barnet hue på. Hun orker ikke at tage kampen – og tabe den – dog vil hun godt lige fortælle verden, at hun selvfølgelig har helt tjek på situationen og er en ansvarsfuld, god mor, der giver barnet hue på, når barnet fryser – og han sagde jo højt og tydeligt, at han ikke havde brug for elefanthuen, så det… Hørte I det, folkens?! Han fryser ikke!

9. Den selektive dokumentarist af gode stunder

Vi er nogle, der altid husker at dele billeddokumentation, når vi har svunget os op til at bage småkager med børnene, klippe-klistre fastelavnsris eller tegnet hinkeruder og holdt picnic i indkørsel.

Til gengæld findes der meget få billeder af ungerne parkeret i sofaen med Paw Patrol, når menuen består af frysepizza eller en snorkende mor, der er faldet i søvn på legegulvet midt i et ragnarok af legetøj, mens de små pus lystigt leger videre alene.

Læs også: En god mor sidder ikke i brysterne

10. Hej feinschmecker-mor

Når den to-årige har et virkeligt fint retro-legekøkken, hvor alle tilhørende fødevarer selvfølgelig er hæklede eller udført i træ, så er det da klart, at når repertoiret skal udvides med mælk og yoghurt, at de både skal være af den økologiske lege-slags og lavet af træ, så det passer sammen med køkkenet og vores værdier derhjemme.

De tyske papvarianter af havregryn og chokoladeemballage, barnet fik af sin morfar i julegave, er i øvrigt lige så stille forsvundet fra hylderne i det lille køkken. Men værst er det nok, at der ikke er noget bestik til at spise det mad, barnet kokkerere, med.

Hvorfor kan man kun få utjekket plastikbestik i primærfarver?! Det går jo ligesom ikke i spænd med resten. Altså… Må barnet da tænke.

11. Den pletvise dyrker af lir og lækkerhed

Nogle gange opdager man lige, når man er på vej ud ad døren for at mødes til en barselskaffe med perifert bekendtskab, at det ellers helt udmærkede dynebetræk fra supermarkedet, der sidder på babydynen i barnevognen, da vidst er lidt beskidt.

Hvorfor man på falderebet må løbe ind og skifte det ud med det pæne designerprint. Fordi baby da ikke skal ligge dér i snavset sengetøj. Og det var da en lillesmule snavset. Var det ikke?