Æggekage a la pizza

Æggekage a la pizza

Nem æggekage du kan lave i ovnen - æggekagen får en lækker pizza-smag, når vi putter pepperoni, peberfrugt og tomater i.

(2-6 personer)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 20 min.
  • Bagetid: 30 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • Ingredienser:
  • 6 æg
  • 3 spsk mozzarella (revet)
  • 1 peberfrugt (tern)
  • 1-2 tomater (tern)
  • 10-12 skiver pepperoni (eller chorizo, strimler)
  • lidt olie (eller smør)
  • salt og peber
  • Tilbehør:
  • frisk basilikum og/eller oregano
  • salat
  • brød

  1. Tænd ovnen på 175 grader. Pisk æggene godt sammen og tilsæt de øvrige ingredienser. Krydr med salt og peber og hæld massen i en smurt form (evt. foret med bagepapir).
  2. Sæt den i ovnen i ca. 30 min. – efter tykkelse. Pynt med basilikum og/ eller oregano og servér med salat og brød.