Ugens filmanmeldelse: Marie Krøyer
Den længeventede film om den kendte danske maler P.S. Krøyers kone, Marie Krøyer, havde præmiere den 27. september. Læs anmelderens bedømmelse af Bille Augusts store satsning.
"Marie Krøyer"
P. S. Krøyers Skagensbilleder bliver aldrig de samme igen, efter at man har set Bille Augusts portrætfilm om kunstnerens hustru Marie. Heldigvis!
Marie Krøyer var nemlig en kvinde med mange flere nuancer, end selv hendes verdensberømte ægtemand nogensinde formåede at indfange med sine pensler. Bille August skildrer hendes ulykkelige ægteskab med den maniodepressive Krøyer, der er afhængig af sin hustru, men til gengæld for hendes støtte jorder hendes egne malerambitioner.
Birgitte Hjort Sørensen er betagende i titelrollen, og "Marie Krøyer" er en vigtig dansk kvindehistorie og en billedskøn film. Desværre er den også næsten lidt for pæn til for alvor at skille sig ud som filmisk portræt.