Martins eks og nye kone er venner, men: "Det er en utopi at tro, at den lykkelige skilsmisse findes"

I sin lejlighed i Næstved, der aldrig har føltes så tom, sidder Martin og prøver at forstå, hvad der lige er sket. Hans kæreste, Ninette, har netop lukket døren bag sig. Hun har taget parrets to måneder gamle tvillingepiger med hjem til sin mor. Hvad der nu skal ske med deres lille familie, ved ingen af dem.

Siden parret tre uger tidligere kom hjem fra hospitalet med de for tidligt fødte tvillingepiger, har stemningen været giftig. De har næsten ikke sovet, og de taler med hårde ord til hinanden i en konstant kamp for at få ret, få søvn, få pigerne til at trives. De har bekriget hinanden og ikke haft overskud til andet end at dække babyernes behov. 

– Vi bider hovederne af hinanden, og jeg er ikke i stand til at tage den beslutning, at vi skal væk fra hinanden. Ninette gør det, hun skal, for at være den mor, tvillingerne har brug for. Og så sidder jeg tilbage i Næstved, uden hende og ungerne. Det er tomt, tomt, tomt, fortæller Martin.

I dag, otte år senere, er Martin Tandberg Skov og Ninette á Grømma Poulsen fortsat ikke sammen, og Martin blev i efteråret 2014 gift med Maria, som han sidste sommer fik en datter med. Tvillingepigerne, Clara og Rosa, der i dag er otte år gamle, trives som delebørn. Trods Martin og Ninettes kommunikationsproblemer er det lykkedes dem at få et godt samarbejde om døtrene, og de har for længst besluttet sig for, at de aldrig vil være som de par, de ser i tv. Dem, der bruger alle kneb for at få retten over børnene og gøre livet ulideligt for den anden.

Men at livet i dag har fundet en god rytme, er ingen selvfølge. Det har været en lang rejse for Martin og Ninette, og der har været samtaler, skænderier, tårer og undskyldninger. Antallet af kameler, de har slugt undervejs, har ingen af dem længere tal på. Men mavepine har de begge haft.

To liter mælk

Den nye kvinde

To hjem, én opdragelse

Martin og Ninette er meget forskellige. Mens Martin altid har været meget konsekvent i sin opdragelse, har Ninette, især i begyndelsen, strakt sig længere. Den klassiske udfordring med to hjem og to sæt regler opstod til stor forvirring for pigerne. Derfor har parret måttet lægge et stort stykke arbejde i at blive enige om fælles retningslinjer.

Især en ting har Martin lært af sit liv som skilsmissefar: Der er mange muligheder for at blive uvenner, men kun de færreste af dem er værd at bruge energi på.

– Da jeg var sammen med Ninette, kunne jeg godt kæmpe væsentligt hårdere for at få min vilje, også selv om jeg vidste, at jeg ikke havde ret. Det er sådan noget, jeg ikke gider bruge tid på i dag. Bølgerne kan godt gå højt, og så kan Ninette sige: ‘Nu synes jeg, du skal slappe lidt af.’ Nå ja, det skal jeg måske.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: “Jeg savner at være en familie”

Martin mener ikke, at deres uenigheder om opdragelse kun gælder for skilsmissepar. Det gælder for alle forældre. Men som skilsmissebørn er det alligevel en afgørende forskel for Clara og Rosa, at deres forældre ikke er sammen. Derfor gør Martin og Ninette meget ud af at fortælle pigerne, at de skal sige til, hvis de ønsker noget andet.

– Vi fortæller dem ofte, at vi er her for at gøre det så godt for dem som muligt. Hvis de en dag giver udtryk for, at de har behov for at være mere hos deres mor, så må vi finde ud af det. Det vil gøre ondt, men sådan er det. 

Koger det alligevel over, kan Maria – på trods af sin rolle som ‘den nye kone’ – agere mægler.

– Hvis jeg bliver sur på Ninette over en beslutning, hun har taget, kan Maria finde på at sige: ‘Nu ringer du til hende og får talt om det.’  

For nemt at blive skilt

I august 2014 fik Maria og Martin en datter, Elna. Graviditeten var en nyhed, som det tog Ninette et par uger at sluge. Men så gik det fint igen, og de tre prøvede at forberede sig selv og tvillingerne på en lille ny i familien. 

– Jeg havde troet, der ville komme en form for reaktion, hvor de ville klage over al larmen og babyroderiet og sige, de ville hjem til deres mor. Eller at de ville give udtryk for, at de savnede mig. Men tværtimod. I begyndelsen ville de bare være omkring Elna hele tiden.

Egentlig er Martin ikke fan af skilsmisser. Han mener, vi giver op for hurtigt, når familielivet bliver svært.

 – Vi slås ikke nok for at være sammen. Det er for nemt at blive skilt i vore dage, det er for nemt at sige: ‘Nå, det var vi ikke gode nok til.’ Det synes jeg er for slapt. I min verden er ægteskabet et håndslag på, at selv om det bliver svært, så vil man slås for det. 

LÆS OGSÅ: Delebørn finder måder at klare sig på

Alligevel har han svært ved at forestille sig, at han og Ninette nogensinde ville kunne finde sammen igen, også selv om han ikke havde mødt Maria. De er for forskellige. Men han bebrejder hende ikke, at hun flyttede ud dengang i foråret 2007.

– Det eneste, man kan bebrejde os, er, at vi ikke fik hjælp på et tidligt stadie. Men det kunne vi jo ikke se på det tidspunkt. I dag kan jeg godt se, at det måske kunne have gjort en forskel. Men det gjorde vi ikke.

Martin, Maria og Ninettes samarbejde kan godt få en til at stille spørgsmålet: Findes den lykkelige skilsmisse?

– Nej. Det er en utopi at tro, at den lykkelige skilsmisse findes. Der er nogle, der kan gøre det i god ro og orden. Men det er umuligt at blive skilt uden at blive bitter og ked af det. Og det er især børnene, der betaler prisen. Nøgleordene til at få en skilsmisse til at fungere er at vælge sine kampe med omhu og give rum, fleksibilitet og absurd meget kærlighed i alle afskygninger. 

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: 5 råd før det går galt

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Sådan får I en god deleordning

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du en glad stedmor