Mini-tarteletter med chokoladefyld

Mini-tarteletter med chokoladefyld

Velegnede til kagebuffet og på kaffebordet.

(18 stykker)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 40 min.
  • Hviletid, dej: 15 min.
  • Bagetid: ca. 15 min.
  • Fryse-egnede
  • 80 g smør
  • 175 g mel (knap 3 dl)
  • 2 spsk sukker
  • ca. 2 spsk koldt vand
  • Fyld:
  • 100 g flødeost naturel
  • 2 spsk sukker
  • 1 æg (mellem)
  • 50 g mørk chokolade
  • Pynt:
  • chokoladekringler, høvlet chokolade eller flødeskum

  1. Findel smørret i melet og tilsæt sukker. Hæld koldt vand i og saml dejen – den skal være smidig. Lad den hvile koldt et kvarters tid.
  2. Tilbered fyldet imens: Pisk flødeost og sukker sammen og pisk ægget i. Smelt chokoladen og rør den i.
  3. Udrul dejen tyndt og udstik med et glas eller en form 18 runde plader. Fordel dem i små smurte forme. Læg fyldet i. Bag kagerne ved 185 grader i ca. 15 min. Lad dem svale lidt, inden de tages ud af formene.
  4. Pynt med små chokoladekringler, høvlet chokolade eller flødeskum.