Få modellernes bedste skønhedstips

Få modellernes bedste skønhedstips

Vi var backstage til New Yorks modeuge og fik en snak med nogle af de største modeller i verden, der lever af at holde deres krop i topform. Her får du deres personlige tips til, hvordan de forbereder sig til sommer- og bikinisæsonen.

Anja Rubik

“Jeg elsker at dyrke pilates og yoga, som giver mig lange, slanke muskler. Inden sommer giver jeg den en ekstra skalle og træner lidt mere end normalt. Jeg tager også en detoxkur i løbet af foråret fra Blue Print Cleanse, som leverer juice direkte til døren i New York.”

Juice fra Blue Print Cleanse.

Se flere sommertips fra modellerne på næste side...

Bette Franke

“Når foråret kommer, tager jeg min cykel i stedet for bus og metro. Det giver helt gratis motion. Jeg passer også godt på min hud og bruger solfaktor i ansigtet hver eneste dag.”

Alana Zimmer

“Jeg fugter min hud med Olay SPF 15, der giver min hud lækker glød og solbeskyttelse. Prisen er god, og den kan fås i butikker over hele verden. Jeg sørger også for at spise mere frugt og grønt, som virkelig kan ses på min hud og mærkes på min energi.”

Olay Total Effects Day Moisturiser SPF 15 fra Olay, 170 kr.

Karolina Kurkova

“Når sommeren nærmer sig, sørger jeg for, at min hud er velplejet og ser gylden ud. En god bodyscrub og siden en spraytan hjælper altid lidt på selvfølelsen.”

Self Tan Bronzing Lotion fra St. Tropez, 260 kr.

Gisele Bündchen

“Jeg elsker kokosnøddevand, som vi drikker meget i Brasilien. Efter træning, eller når vejret er varmt, er det super opfriskende.”  

Pure Coconut Water fra Cocowell hos Netspiren.dk, 22 kr.

Abbey Lee

“Jeg elsker at løbetræne og intensiverer helt sikkert min træning inden sommerferien eller op til et bikinishoot. Og så elsker jeg æbler og spiser en masse af dem.”

Ginta Lapina

“Jeg drikker aldrig sodavand eller sukkerholdige drikke – kun vand og grøn te. Mit hår, som er meget lyst og sart, beskytter jeg med SPF-beskyttende shampoo fra Kérastase og Moroccanoil Treatment Light.”

Soleil Bain Après-Soleil fra Kérastase, 210 kr.

Daphne Groeneveld

“Min hud er lys og meget sensitiv, og derfor bruger jeg Kiehl’s solcreme til ansigtet med SPF 50 hele sommeren.”

Ultra Light Daily UV Defence SPF 50 fra Kiehl’s, 220 kr.

Natasha Poly

“Jeg sørger for at være meget mere aktiv i sommermånederne og elsker at cykle og svømme i havet. Jeg beskytter også mit hår med en dybdevirkende conditioner fra L’Oréal Paris, da solen udtørrer mit hår.”

Elseve Nutri-Gloss Crystal Beauty Conditioner fra L’Oréal Paris, 40 kr.

Se 7 rejsekits - skønhed i mini størrelse »