Min sundhed: Mette Thorsgaard
Den 27-årige hår- og makeupartist er blevet så afhængig af den nye træningsform reformer, at hun har uddannet sig til instruktør. Når hun skal slappe af, tager hun til Louisiana i Humlebæk, og når hun skal have frisk fisk og grønt, køber hun ind i Torvehallerne.
Fortsætter på næste side...
Min afslapning
“Jeg elsker en fridag i ny og næ, men det er ikke dem, der er flest af. Jeg holder meget af at tage på Louisiana, at se mine veninder eller tage en tur hjem til min dejlige familie i det vestjyske. Afslapning for mig er også tit en dag ‘med mig selv’. Der ligger altid en god bog på mit natbord – lige nu er den svenske forfatter Liza Marklunds krimier et hit. Det har jeg fra min far.”
Liza Marklund, Sort hvid, 300 kr.
Min mad
“Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke går op i, hvad jeg spiser, men når det så er sagt, er jeg på ingen måde fanatisk. Jeg nyder at tumle rundt i Torvehallerne, hvor der altid er frisk økologisk frugt og grønt i mange forskellige varianter og ikke mindst frisk fisk. Jeg elsker at lave mad, når tiden er til det. Sund og varieret kost er vejen frem i en travl hverdag for mig. Men jeg siger aldrig nej tak til salt lakrids.”
Mine vitaminer
“Udo’s Choice har været en del af min morgenmad de sidste fire år. Det er en kapsel med et hav af økologiske olier og omega-3. Resten af mine ‘vitaminer’ består af masser af vand og søvn. Jeg er overbevist om, at spiser man varieret og sundt, dyrker motion og er glad i låget, er der ikke behov for at indtage kosttilskud.”
Min skønhed
“Det kommer til at lyde lidt skørt, når det her faktisk er mit ‘area’, men mit hår og min makeup er nok det, jeg bruger mindst tid på. Min hud kræver ikke det helt store. Jeg renser med Eve Loms cleanser, og derefter bruger jeg Rose Water fra Tromborg til at friske min hud op. Min ansigtscreme er fra Embryolisse. Jeg kan ikke fordrage nyvasket hår, og Oribes Dry Texturizer er en helt fantastisk hjælp her. Den løfter håret og giver det volumen, så det bliver mere rodet og tilfældigt. Ellers er det GHD’s Root Lift i bunden og Morrocanoil, der holder de lyse lokker forholdsvis velplejede.”
Cleanser fra Eve Lom, 795 kr.
Rose Water fra Tromborg, 180 kr.
Lait-Crèéme Concentré fra Embryolisse, 199 kr.
Dry Texturizer fra Oribe, 295 kr.
Root Spray fra GHD, 239 kr.
Min træning
“Jeg elsker at træne og har gjort det nærmest hele mit liv – lige fra håndbold og fitness til løb og yoga. I januar i år blev jeg introduceret for den fantastiske reformer-træning hos Gitte Salling. Reformeren er en maskine, der består af fjedre, stropper, en glidende vogn og en barre, der udfordrer krop og sind. Træningen er en kombination af styrke, udholdenhed og pilates. Jeg blev lynhurtig bidt af det. Faktisk så bidt, at jeg nu også kan kalde mig reformerinstruktør. Jeg træner i reformeren tre-fire gange om ugen og underviser to til fire timer. Det gør mig glad og giver mig mere overskud og energi.”
Seamless Capri, Hot Pink fra Purelime, 200 kr.
Seamless Tank Top, Bright Green fra Purelime, 200 kr.
Se også: 10 styles vi elsker: Smukke & dekorative negle »