Bikini Bootcamp: Hjemmeøvelser uge 3
Mandag: Benøvelser
Balle-øvelse på alle fire
Stå på alle 4 med armene en lille smule foran kroppen. Stræk benet lige tilbage og spænd i ballen.
Træk det strakte benet op mod skulderen og bøj let i armene, mens du spænder i maven
Stræk benet lige tilbage og spænd i ballen inden du sætter benet ned og skifter til det modsatte ben.
Tirsdag: Maveøvelser
V-formet ben-crunch
Lig på ryggen og stræk benene ud i luften over kroppen. Stræk armene over hovedet.
Træk så armene langs siden og træk knæene så meget ind i et "crunch", at du løfter numsen.
Stræk så armene tilbage og benene tilbage til udgangspunktet.
Twist
Lig på ryggen, benene op i luften, lige over kroppen. Lav en mavebøjning, sørg for at spænd godt i maven og slap af i halsen. Stræk armene og twist ud til den ene side af benene. Gå tilbage til udgangspunkt. Skift side.
Torsdag: Armøvelser
Siddende tricepspres
Sid i skrædderstilling. Hold armene ind til siden med albuerne en smule bag kroppen. Vend håndfladerne nedad og pres hænderne tilbage og op igen. Vend håndfladerne pegene opad og lav samme bevægelse.
“Sørg for at spænde godt i armene når de er strakt bagved kroppen ”
Fredag: Rygøvelser
Rygløft med arme
Lig på maven. Stræk arme og ben ud. Løft overkroppen op. Før armene bag om ryggen, mens du holder overkroppen oppe. Før armene tilbage til udgangspunkt og læg dig ned igen. Gentag så mange gange, du kan.
Tip:
Læs også artiklen "Skønhedsredaktøren træner sig i strandform" på Eurowomans hjemmeside.
.
Planke med inderlår
Hold kroppen spændt. Hvil på albuer og tæer. Hav fødderne i skulderbreddes afstand. Løft den ene fod over modsatte ben. Skift ben. Lav så mange gentagelser, du kan.
God for inderlår og kropskorset, hvilket giver en pæn mave og god holdning.
Mave-balle-arm
Lig på alle fire. Sæt hænderne en smule foran skuldrene. Stræk benet lige tilbage, træk knæet mod albuen, og pres hoften mod gulvet. Bøj armene. Stræk benet op igen. Skift ben. Lav så mange gentagelser, som du kan.
God for mave, baller og triceps.