Kaya Brüel har været gift i 26 år: Her er deres nøgle til den langvarige kærlighed

Hvad optager dig for tiden?

"Jeg er meget optaget af at sidde og spille guitar, for det har jeg aldrig fået lært.

I begyndelsen af året, hvor jeg pludselig ikke havde så travlt, satte jeg mig for, at jeg simpelthen skulle lære det nu.

Så det bruger jeg tid på hver dag. Jeg lærer det bare ved at kigge på YouTube og læse og nørde om det. Det er faktisk ret sjovt. Der er også lidt et clash, fordi jeg jo selv er professionel sanger, og så lyder guitaren bare virkelig dårlig, når jeg sidder og synger. Det lyder bedre og bedre, men der er stadig lang vej endnu til, at det er noget, jeg tør at optræde med. Det ved jeg heller ikke, om jeg nogensinde skal.

Jeg synes bare aldrig, at det er for sent at lære sig selv noget nyt, og når jeg nu er nået en alder, hvor jeg ikke længere har små børn, har det pludselig givet mig mere tid til mig selv. For nogle år siden nørdede jeg også med at lære at strikke fra bunden af. Det er vildt sjovt at kunne skabe noget med sine hænder på den måde."

Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?

"Det var selvfølgelig skelsættende at få mine børn – jeg fik min datter, da jeg var 26, så jeg har nærmest haft børn hele mit voksenliv, og jeg har været gift med den samme mand lige siden. På den måde har mit privatliv været ret kontinuerligt. Men det rystede min grundvold, da min mor døde for snart 12 år siden. Hun blev kun 59, og hun fik mig som 20-årig, så jeg har altid tænkt, at hende skal jeg have i mange år.

I januar døde min moster (Rebecca Brüel, red.), som var hendes tvillingesøster. Det, at hun har levet, har fået mig til at føle, at min mor stadig var her på en eller anden måde. Nu står jeg med en lidt mærkelig følelse af, at alle de musikalske rødder, jeg kommer fra, pludselig ikke er her mere. Det er, som om taget lidt er forsvundet.

Musikken er ligesom sådan en åre eller flod, der har strømmet i os gennem mange generationer, og da min mor døde, var jeg bange for, at den ville udtørre, for det var jo der, jeg havde fået den fra. Men det er jo lige præcis i musikken, hun lever videre gennem mig."

Hvordan mærker du det?

"Det mærker jeg netop, når jeg for eksempel sætter mig for at spille guitar. Jeg har et billede af min mor på mit bord, hvor hun smiler på sådan en meget opmuntrende måde, og jeg kan næsten høre hende sige: ”Skidegodt, Kay!”. Det var faktisk efter, min moster døde, at jeg begyndte at spille guitar.

Det var ikke nødvendigvis ud af det, men måske har jeg bare en eller anden følelse af at skulle holde liv i den her musikalske åre, som løber i mig. Da hun døde, forsvandt den sidste rest af min mor og alt det, jeg har med fra den gren."

Som du selv var inde på før, har du været gift med den samme mand i 26 år, hvad har været jeres nøgle til den langvarige kærlighed?

"Vi kan først og fremmest godt lide hinandens selskab. Vi er gode til at grine sammen, og vi har en lyst til at opleve og se verden og leve livet sammen. Jeg tror faktisk også, at vi gjorde det rigtige, da vi fik vores børn med ni et halvt års mellemrum. Det betyder, at vi ikke har været inde i den der periode med flere små børn, som er virkelig, virkelig hård for mange, og hvor man bare kan se, at det tærer på forholdet.

Da vi fik vores søn, var vi lige blevet de der ni år ældre og var et andet sted i livet, og vi havde en stor datter, der kunne deltage i det på en anden måde. Selvfølgelig har vi også godt kunnet savne, at de kunne lege sammen. Det er der jo helt klart også nogle fordele i. Men der er også fordele ved at få dem med lidt afstand, nok især for parforholdet. Og så synes jeg, at det er rigtig godt at have nogle fælles projekter."

Hvad kunne det være?

"Når vores søn på 15 år på et eller andet tidspunkt flytter hjemmefra, har vi også tænkt os at flytte. Så skal vi ligesom have et nyt ståsted og et nyt projekt. Jeg synes også, at det er vigtigt at give hinanden plads og være rummelig over for hinandens forskelligheder og behov.

I takt med alderen har jeg også kunnet mærke, at det har været vigtigt for mig at være alene. Man behøver ikke at være sammen hele tiden, selvom man bor sammen. Det er vigtigt for mig at have et sted, hvor jeg kan gå ind og strikke eller spille guitar. Jeg har virkelig brug for at kunne trække mig tilbage og lukke døren. Og det tror jeg, at der er mange, der har. Det er måske også derfor, at nogen kan tænke, at nu skal vi flytte fra hinanden, fordi jeg har brug for at have mit eget.

Så hvis man har muligheden for det, tror jeg, at det er godt at prioritere at have sit eget værelse. En sidste ting, som jeg tror har været med til at gøre vores forhold langvarigt, er, at vores arbejdsliv er så afvekslende – min mand er filminstruktør – så jeg tror også, at vi har brug for den her kontinuitet i at have hinanden og nogle trygge faste rammer sammen."