Elvira efter skilsmisse: Jeg bærer ikke nag

Elvira Pitzner blev i november 2023 anholdt og fængslet i Dubai efter anklager fra ekskæresten Milad Saadati. I dag ser hun tilbage på forløbet med ro og styrke.

logo herognu HER&NU HN

Den 30. november 2023 blev Elvira Pitzner anholdt og fængslet i Dubai. Hun fik frataget sit pas, og det blev starten på tre kaotiske og angstfyldte måneder for hende og hendes familie. 

LÆS OGSÅ: Christel fra "Paradise Hotel" åbner op om babyplaner

Anholdelsen fandt sted, fordi hendes eksmand Milad Saadati anklagede Elvira for både utroskab og omfattende tyveri. Man skulle derfor tro, at Elvira ikke havde meget til overs for sin tidligere partner. Men noget tyder på, at hun har lagt fortiden bag sig.

Har du bearbejdet det traume, du var udsat for?

- Det var fuldstændig vanvittigt. Når jeg går og tænker over, hvad jeg egentlig har været igennem, tænker jeg, wow, jeg er kommet ovenpå og videre. Min psykolog sagde til mig, at jeg ikke behøvede være der efter to sessioner, fordi jeg er en survivor og er så positiv. Hele processen med at skrive bogen har også hjulpet mig med at bearbejde det, jeg var igennem. Det føler jeg har været en god læring og proces.

LÆS OGSÅ: Line Rafn om "X Factor"-comeback: Kræver millionbeløb

Har du tilgivet Milad for det, der skete dengang?

Generelt så går jeg ikke og bærer nag, så ligegyldigt hvad folk har budt mig, så tror jeg, det fylder rigtig meget at gå og hade nogen eller den energi, man bruger på at være ked af det, så jeg tror bare, jeg har givet slip på alt og prøve at lære af, hvad der skete dengang. Det var fuldstændig vanvittigt, unormalt, og jeg var også megauheldig. Jeg fokuserer bare på fremgang og nuet. Så det fylder faktisk ikke så meget for mig.

LÆS OGSÅ: Stor drøm opfyldt: Sebastian og Asta flytter i hus

Du har tilgivet?

- Jeg er et godt sted i nuet, og jeg er videre. Jeg fokuserer ikke på min fortid og alt, hvad der har gjort ondt.