Efter fødslen: Stephania Potalivo deler kær video

Lille Raffaella er landet – og det samme er lykken for Stephania Potalivo og hendes mand, som har delt en sød video. 

logo herognu HER&NU HN

Tv-vært og skuespiller Stephania Potalivo og hendes mand, Nils Petter Bro, er naturligvis helt opslugt af livet som nybagte forældre.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Prinsesse Isabellas store aften

Deres datter, Raffaella, kom til verden den 24. marts 2025, og kort efter fødslen delte Stephania en fin lille video fra hospitalsstuen. 

Her ligger hun med baby på maven og kameraet i hånden, og da hun panorerer rundt, fanger hun også Nils Petter, der lige tager sig en lur på en daybed.

– Det er bare hårdt at føde et barn! Tusinde tak for alle jeres hilsner, skriver hun til alle dem, der har sendt kærlighed i parrets retning.

Og det er der god grund til. Kommentarsporet flyder over med søde beskeder og hilsner til den lille nye familie. 

LÆS OGSÅ: Jonas Hartmanns vilde fortid: Fra ballademager til tv-stjerne

Artiklen fortsætter under videoen:

I DR-dokumentaren "Hvordan bliver jeg gravid" har parret generøst delt ud af deres brændende ønske og svære kamp for at få et barn. 

I fire afsnit satte skuespilleren fokus på, hvordan mange par kæmper med faldende fertilitet og ikke mindst hvorfor. Her talte parret også åbenhjertigt om deres egen svære situation. 

Stephania Potalivo og Nils Petter Bro bliver gift i Skovshoved Kirke, 23/06/2018

Stephania og Nils Petter mødte hinanden i 2016 og blev gift i 2018.