I forgrunden ses en ung kvinde, der kigger direkte ind i kameraet og ser frustreret ud. I baggrunden ses en ung mand sammen med sin mor. Moren har en hånd på kinden af sin søn, som smiler.

Hvad stiller jeg op med min omklamrende svigermor?

"Jeg har et had/kærlighedsforhold til min svigermor. Vi har det fint sammen, men hun fylder alt for meget i mit og min kærestes liv." Sådan skriver en læser og beder om råd til, hvad hun skal gøre. 

hjemmet logo farve

Hvad stiller jeg op med min omklamrende svigermor?

Jeg har et had/kærlighedsforhold til min svigermor. Vi har det fint sammen, men hun fylder alt for meget i mit og min kærestes liv. Jeg er 27 år, mens han er et år yngre. 

Min kæreste er min svigermors eneste barn, mens jeg har søskende, men mistede min mor som ganske ung. Problemet er, at min svigermor insisterer på at ses med os mindst en-to gange om ugen. Jeg føler mig kvalt af hendes behov, især fordi vi også skal prioritere tid med andre og ikke mindst hinanden.

Min kæreste synes også, at det er for meget, men han har et ømt punkt for sin mor, så han kan ikke sige fra. Han har tilbudt mig at se hende uden mig, men det føles ikke som en løsning, for det ville tage af den tid, vi kunne have haft sammen. 

I forvejen har min kæreste mange interesser, der fylder, og mit behov for tosomhed er nok større end hans, hvilket han ikke forstår.

For et halvt år siden trak vi os lidt fra min svigermor, og det gav mere ro. Men så beklagede hun sig til min kæreste, og vi ses nu igen to gange om ugen, hvilket er ulideligt, selvom jeg ville ønske, at jeg kunne rumme det. Det er aldrig korte besøg, en ''hurtig'' kop kaffe betyder mindst halvanden time, og det giver mig klaustrofobi.

Jeg er frustreret og ked af det. Jeg synes ikke, det er min opgave at tage snakken med min svigermor, men samtidig ser jeg heller ikke, at det løser noget, hvis de ses uden mig. Det, jeg ønsker, er, at der ikke skal være faste planer om, hvornår og hvor tit, vi skal ses, men at vi gør det, når der er tid og lyst. 

Min kæreste har som nævnt svært ved at tage snakken med min svigermor, hvilket jeg godt kan forstå, men noget skal ske. For jeg frygter, at det ender med, at jeg forlader ham pga. min svigermor, og jeg kan slet ikke se en fremtid med børn, når hun fylder så meget. Har du et råd?

- Marianna

"Sig det, som det er" 

Jeg ville også blive ramt af klaustrofobi, hvis jeg var dig. Men ligegyldigt, hvor længe du og jeg står på hænder for at få din svigermor og din kæreste til at forstå, at din svigermor tager alt for meget plads i jeres forhold, så vil de ikke kunne forstå det, før en af dem selv føler et behov for at lave tingene om. 

Derfor nytter det ikke, at du presser og bebrejder din kæreste, det får ham kun til at føle skyld og irritation over for dig, men det giver ham ikke et dybfølt ønske om at lave tingene om.

Den lyst får din kæreste kun, hvis han selv mærker behovet, og for at det skal ske, skal du starte med at tage de lidt mere langsynede briller på. Begynd selv at sætte grænser for hvor ofte, du ser din svigermor, men forlang ikke, at din kæreste skal inddrages i dine beslutninger, for det er som sagt ikke hans behov – endnu.

Lad være med at lave en konflikt ud af din beslutning, sig det blot, som det er; du har brug for at lave andre ting – hvilket jeg da også vil opfordre dig til at gøre – men du vil da meget gerne ses med din svigermor, når lysten er der. 

Væbn dig så med tålmodighed, for jeg tror nemlig, at din kæreste efter et stykke tid selv begynder at kunne se det absurde i, at han skal sidde bænket alene til kaffe og kage to gange ugentligt hos sin mor. Han vil blive træt af arrangementet, og så er det, han begynder at føle det, du føler nu; Klaustrofobi og et behov for at ændre på tingene.

Det håber jeg kommer til at ske for jer alle tres skyld. For gør din kæreste sig mere fri af sin mor, så får hun også mulighed for at bruge sin tid på noget andet end jer, og det vil kun være godt for hende, så prøv det.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.