Fem ting du skal vide om Mastodon

Skal du med på bølgen? Fem ting du skal vide om siden alle taler om

Et socialt medie er steget kraftigt i popularitet, efter Elon Musk i slutningen af oktober købte Twitter. Mediet hedder Mastodon, og spørgsmålet er, om det er kommet for at blive? Vi har samlet fem ting, du skal vide om Mastodon, og bedt en ekspert i sociale medier om at gøre os klogere på det.

Tanken om endnu et socialt medie er nærmest stressende i sig selv. For med både Facebook, Instagram, Snapchat, BeReal og Twitter, for blot at nævne nogle, skulle man mene, at udvalget i buffeten af sociale medier er stort nok. Men et nyt medie er begyndt at melde sin ankomst, og med mere end 800.000 nyoprettede brugere inden for de seneste uger, er mediet Mastodon svært at vende det blinde øje til.

Helt nyt er Mastodon ikke. Faktisk har det eksisteret siden 2016, men med undtagelse af en lille opblomstring i foråret 2017, er det begrænset, hvad den brede offentlighed har hørt om det, der bedst kan beskrives som en blanding af Reddit, Tumblr og Twitter. På Mastodon har brugerne 500 anslag til at skrive et ’toot’, som et lille skriv kaldes på sitet, hvor brugerne kan 'toote' på forskellige interessebaserede servere, de tilmelder sig på.

Netop Twitter er det i kredse også udset til at skulle erstatte. For efter den bombastiske milliardær Elon Musk købte Twitter for 44 milliarder dollars, er flere brugere flygtet fra platformen på grund af Musk og frygten for, hvad han kan finde på at gøre med Twitter, har fået de såkaldte ’tweeps’ til at flyve til andre medier. Heriblandt Mastodon. Men hvad er meningen med Mastodon, og hvem står bag det?

Vi har samlet fem fakta, der er værd at vide om det højaktuelle sociale medie, og spurgt Bjarne Panduro Tveskov om, hvad der er op og ned. Han er konceptudvikler med speciale i digital konceptudvikling og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig på og bag de sociale medier.

Hvorfor taler nogle om, at Mastodon er det nye Twitter?

Elon Musks milliardkøb af Twitter har trukket et spor kaos efter sig, hvor massefyringer, en forringet moderation og platformsændringer har betydet, at flere brugere har pippet for sidste gang og søgt mod andre sociale medier. Selv har skaberen af Mastodon, Eugen Rochko, fortalt, at Mastodon, siden Musk kunne kalde sig for ’Chief Twit’, har fået tilgang af mere end 800.000 nye brugere. En brugerflugt, der er blevet kaldt 'The Great Twitter Migration' og er blevet omtalt hyppigt under hashtags som #twittermigration og #TwitterExodus.

”På flere punkter ligner Twitter og Mastodon hinanden, men strukturen hos Mastodon er mere en form for mikroblogging med flere anslag og specifikke, personlige rum. Det appellerer i højere grad også til modstandere af Musk. De ser det som en form for backup-medie til Twitter, hvis tingene skulle galt. Tanken om at komme fra Twitter og skifte til Mastodon har fyldt meget, selvom der findes sociale medier som Ello og Tumblr med lignende koncepter.”

Hvem står bag Mastodon?

Bag det sociale medie står den 29-årige tyske programmør Eugen Rochko. Han udviklede Mastodon i 2016, kort efter han forlod universitetet. Han kunne godt lide Twitter, men savnede en mere bramfri platform, hvor ytringsfriheden hverken blev begrænset store firmaer eller af enkeltpersoner.

Hvordan adskiller Mastodon sig fra andre sociale medier?

I modsætning til mange andre sociale medier udfolder Mastodon sig ikke på en enkel platform som eksempelvis Facebook og Twitter, hvor tweets og opdateringer som udgangspunkt er tilgængeligt for alle brugere. Mastodon er derimod bygget op om et netværk af indtil videre 4.000 forskellige servere, hvor brugerne tilslutter sig servere, der matcher den enkeltes interesse.

Serverne er desuden decentraliserede, hvilket vil sige, at det er forskellige moderatorer, der styrer dem, og derfor også forskellige regler fra server til server. Det står i skærende kontrast til eksempelvis Twitter, hvor man senest har set mere eller mindre diffuse og egenrådige beslutninger fra Elon Musk.

Decentraliseringen er til for at sikre så stor en ytringsfrihed som muligt. Netop en begrænsning af denne har været et tema siden Twitters ejerskifte, hvor komplekse algoritmer har bestemt, hvordan brugernes individuelle feeds ser ud. Hos Mastodon vises brugernes ’toots’ i kronologisk rækkefølge.

”På en uge har vi fået at se, hvad det vil sige, at et socialt medie er centraliseret med Elon Musk og hans gøren på Twitter. Næsten dagligt kan man se, at der kommer nye instruktioner ud fra manden om, hvad man må og ikke må.

På Mastodon står det modsat brugerne frit for at designe deres egne små communities, som de ønsker det. Her er det brugernes regler, der gælder, mens folkene bag Mastodon ikke har noget at sige.”

Hvem appellerer Mastodon til?

Indtil videre har Mastodon mestendels vundet appel hos teknisk interesserede typer. Det er folk, som går op i teknikken bag siden, men også nyder at have sit eget rum. For det er nemlig de enkelte brugere, der opretter serveren, og administrerer den.

”Jeg har set mere snak om at flytte til Mastodon, end jeg har set reel handling. Ellers har jeg mest set grupper, som er rykket til Mastodon, fordi de selv har været udsat for meget had og dårlige tone. De har fundet en form for safe space, hvor det har været lettere at regulere den hårde tone.

Omvendt har man også set flere højreradikale grupper bruge Mastodon, hvor de på deres servere har kunne styre tonen. Meget af energien i forummer som disse, kommer dog også af at have modstandere i stedet for kun at omgive sig med folk, der er enige med dem.”

Er Mastodon fremtidens sociale medie?

Det kan være svært spå om fremtiden - især om fremtidens sociale medier. Ifølge en artikel bragt i det forskningsjournalistiske medie The Conversation er det svært sammenligne de to sociale medier, da de fundamentalt set bygger på forskellige servere. Derfor er det også uklart, om Mastodon på sigt vil løbe med endnu flere Twitter-brugere, og hvorvidt det vil vokse sig større.

Bjarne Panduro Tveskov mener dog ikke, at sandsynligheden for en rotation i hierarkiet er overvejende stor.

”Ligesom der er en række mindre platforme i dag, tror jeg også, at det vil have en plads i fremtiden. Jeg har dog svært ved at se, at det bliver en af de store og dominerende medier.

Selvom Twitter har nogle finansielle udfordringer for tiden, og den nuværende gæld måske kan risikere at udfordre Elon Musk, er mediet for værdifuldt på kort sigt. Det er svært at lave et stort socialt medie, der slår igennem på verdensplan. Det, tror jeg, også bliver tilfældet for Mastodon, selv om det nok skal finde sin berettigelse.”