"Det skal blive naturligt, at der står en stærk mand bag en stærk kvinde"

10’erne var kvindernes årti. Fjerdebølgefeministerne fyldte i medielandskabet, #metoo-bevægelsen satte fokus på de patriarkalske magtstrukturer, og vi fik igen en kvindelig statsminister.

Kvinderne tør mere end nogensinde før at blande sig i debatten, men også at støtte hinanden og løfte hinanden frem. Det viste ALT for damernes Søstersindkampagne i 2019 med al tydelighed.

Men hvor efterlader det mændene, og hvordan har den danske mand det anno 2020?  Vi har talt med syv markante meningsdannere om mandens plads i det nye årti.

 Hvordan har den danske mand det anno 2020?

– Han er ved at finde ud af, hvad han skal mene om sig selv; og hvad han må mene, efter at han har været hensat i en kollektiv skammekrog uden helt at vide, hvad han har gjort forkert. Mange af de problematikker, der er blevet bragt frem i lyset i det forløbne årti, har jo overvejende været af systemisk karakter og ikke personlige. De kræver samfundsændringer, hvor det både er påkrævet med strukturelle og kulturelle forandringer. Det er, som om en gletsjer er ved at smelte, hvor den gamle mandeskikkelse ligger alene på en flage som en isbjørn.

Hvad er hans største udfordringer?

– I dag er manderollen ikke længere skåret i granit. Og den er hverken tydelig for mænd eller kvinder. De idealer, som mange mænd er vokset op med, er ikke længere idealer, og derfor skal han genopfinde sig selv uden at have klare pejlemærker at navigere efter. Vi bestræber os på at skille os ud, og vi flygter fra konservatismen, men vi skal altså stadig have nogle grundværdier at læne os op af.  Mænd skal for eksempel lære at tone sig selv ned uden at føle sig som tabere. Den stærke mand, der tager slæbet derhjemme, skal være mere synlig. Vi mangler stadig at nå dertil, hvor det bliver naturligt, at der sagtens kan stå en stærk mand bag en stærk kvinde. Den slags historier fylder ikke nok til at skabe nuancerne. I stedet for at kæmpe om magten i forholdene skal vi også være bedre til at fordele den. Kvinderne har i mange år tegnet rammerne for hjemmet, mændene for samfundet. Nu er det ved at ændre sig, og vi skal derfor definere fællesmål, som begge parter kan bidrage til og ikke mindst se sig selv i.

Hvilke udfordringer har han overvundet?

– Han er i høj grad lykkedes med at realisere sig selv. Der er blevet gjort plads til rebellen i det nye iværksætter-ideal. Man behøver ikke længere have et 8-16- job for at være en succes. Den uregerlige mand – som Jesper Buch, Tommy Ahlers, rapperne og popstjernerne – er blevet en ny, velkommen, rollemodel. 

Hvilken kamp burde han tage?

– Han skal undgå at ofre nærværet til fordel for karrieren. Den kamp er så vigtig, for ellers får man måske en karriere på bekostning af et liv uden reelt indhold. Man skal ikke stræbe efter at blive til ”noget”,  hvis ikke man har ”nogen” at være det for. 

Hvilke slagsmål bør han undgå? 

– Han skal undgå debatten for debattens kamp. At sætte hælene i og blive en kønspolitisk taburetklæber.

Er der stemmer, du savner bliver hørt? 

– Jeg savner de stemmer, hvor man mentalt er videre i diskussionen. De post-diskussionslystne. Dem, der lever i 2025 allerede. Dem, der ikke søger sensationen, men refleksionen.

Hvilke udfordringer vil du selv kaste dig over i det nye årti?

– Den største af dem alle: at hjælpe med mennesker til et bedre liv, hvor de lever med vaner, de selv har valgt at skabe.  Jeg vil gerne skabe en ny ”disruption” i samfundet baseret på humanisme i stedet for 2010’ernes ukritiske ”techisme”.