Mor-blog: At blive forældre til et barn med fejl

Forventningspresset på en nyfødt er jo enormt, når man tænker over det. Forældrene, og ja nok især moderen, har i ni måneder mere eller mindre konstant, gået og forestillet sig og spekuleret over det nye lille menneske, de har skabt. Tanker og bekymringer er vist en del af det dér nye liv som mor, lige fra den første svage lyserøde streg på en pind.

Jeg havde et helt klart billede af, hvordan Agnes kom til at se ud… Jeg tænkte, at hvis man tog et babybillede af mig og et af Daniel og holdte dem oven på hinanden, så havde vi Agnes. Jeg syntes i øvrigt også, at vi begge er en rimelig fifty/fifty udgave af vores forældre, så jeg forberedte mig mentalt, så godt man nu kan, på at tage imod vores Langkilde/Ørud 4+ kg monsterbaby.

Ekstra gevækst

Pludselig siger hun, ”hov, hun har da et vedhæng ved det højre øre”. Et vedhæng, hvad fanden er det? Det viser sig at være den betegnelse, man bruger, når der ligesom er en lille ekstra gevækst, men at der ikke er misdannelser på selve øret. Hun siger også, at en børnelæge lige vil kigge på den, og sandsynligvis underbinde den, således at den falder af af sig selv.

Der melder sig jo tusind følelser i det sekund. Det er så tabubelagt at sige højt, men helt ærligt, så var en af de tanker, der meldte sig, ”jamen, hun er jo ikke perfekt”. Det er forbudt at sige, jeg ved det! Men selvom Daniel og jeg ikke sagde det højt til hinanden, så håbede vi, børnelægen ville gøre et eller andet hurtigt og smertefrit, så den ville forsvinde.

Jeg valgte ofte lige at nævne det, når folk kom på barselsbesøg, for så skulle de ikke selv tage sig sammen til at spørge i forlegenhed. Men derudover faldt der egentlig ret meget ro på, der ligesom ikke nok timer i et døgn med et spædbarn, til at sætte sig ned og gøre sig de store tanker om en øredut. Nu var den der, og sådan var det.

Hov, hvad er det?

Læs hele indlægget på bloggen sabinelangkilde.dk