Stol, tæppe og glasskab: Se vores 9 favoritter blandt IKEAs februar-nyheder
Savner du et vitrineskab, en ny lampe - eller en (budgetvenlig) loungestol? IKEA har løftet sløret for nogle af deres nyheder fra februar. Se her vores favoritter blandt de nye boligsager.
Hvert år i februar lancerer IKEA en række nyheder, der omfavner tidens populære tendenser inden for boligindretningen. Og i år er ingen undtagelse.
Her på ALT.dk har vi set kollektionen igennem og er faldet for flere langtidsholdbare køb.
Vi er fx begejstrede for den nye loungestol, som IKEAs designere har skabt på baggrund af interviews med boliggigantens kunder. Den lave lænestol ligner en mulig nyklassiker i den skandinaviske indretningsstil – og den er med en pris på 299 kroner i den budgetvenlige ende af skalaen.
På vores liste er også et stort, jordfarvet gulvtæppe med cirkelmønster, som vil forny vores gulve.
Vi vil også gerne opbevare vores keramik og andre pyntersager i glasskabet RUDSTA i en klar mint-farve, og blandt "accessories" har vi et god øje til deres nye bakke i bambusflet til at transporter vores morgenkaffe på.
I en tid med masser af naturflet, har IKEAs bud på en futuristisk sølv-lampeskærm i organiske former også sat vores tanker i gang, om vi måske sporer et kommende afbræk i "natur-bølgen"?
Vi har fundet 9 favoritter fra IKEAs forårsnyheder - se dem her:
Cool glasskab med hylde
Vi har fuldstændig forelsket os i dette smukke og funktionelle vitrineskab kaldet RUDSTA. Den blå mint-tone er også "lige i skabet", som vores gamle onkel ville sige det...
- RUDSTA glasskab, 599 kr.
Den fineste bakke
"Skønt forår" kan navnet på denne smukke bakke oversættes til. Den nye VÅRFINT bakke er lavet i bambus og rattan og har en "forhøjet" kant runt om sig. Til tekanden, morgenkaffen og alt, hvad vi ellers ville kunne finde at bære rundt på den!
- VÅRFINT bakke, 79 kr.
Futuristisk lampe
Længe har der været en populær tendens med natur og flettet søgræs overalt i hjemmet, også blandt vores lampeskærme. Men der er nye "forfriskende" toner på vej fra IKEA til at mixe udtrykkket op. Vi har fået et godt øje til denne futuristiske lampe i sølv.
- ÄLVSTARR lampe, 299 kr.
Ét møbel efter kundernes ønske
Designerne har rådført sig med IKEAs kunder, da de kom på designet af denen nye loungestol, som vil pynte i de fleste hjem. Bedst af alt - udover den overkommelig pris - er også de tre flotte farvevarianter, derudover klassisk sort også tæller en støvgrøn og en knækket hvid.
- LINNEBÄCK stol, 299 kr.
Gulvtæppe i cool farver
En let måde at skabe en forandring på i din boligindretning er ved hjælp af et tæppe. Her er der tale om et tæppe, der ikke "larmer" i farverne, men som stadig skiller sig ud på den mest cool måde.
- RÖDASK gulvtæppe, 299 kr.
Søde babytæpper
Der er noget nostalgisk på den gode måde over de nye, klassiske babytæpper fra IKEA. De er i et hæklet look og i en klassisk hvid og grå-blå farve. Måske som en barselgave til den nybagte mor?
- Len babytæppe, 79 kr.
Nyt liv til dit køkken
Drømmer du også om at give dit køkken nyt liv? Vi vil i hvert fald gerne skifte vores gamle skabslåger ud med disse to nye fronter - HASSLARP og SINARP - i mørkt træ, som skaber et naturligt og varmt udtryk.
- SINARP/HASSLARP køkkenfronter
Forårsfint sidebord
Stil dette sidebord ved din sofa - eller brug det til at holde nodepapir, kogebøger eller som et "mini" staffeli, når du tegne. Det bevægelige plade giver et væld af anvendelsesmuligheder - og så er den lille "kopholder" en sjov detalje.
- BJÖRKÅSEN sidebord, 199 kr.