Crossfit - effektiv konditions- og styrketræning
Når man hører ordet crossfit, flyver tankerne hurtigt hen på traktordæk, mandehørm og handstand pushups.
Men crossfit er faktisk både en supereffektiv, sjov og varieret konditions- og styrketræning, hvor sandsynligheden for, at du keder dig, er minimal.
Du kan læse mere om træningsformen, og finde ud af, om det er noget for dig, på siden her.
Hvad er crossfit?
Crossfit et en blanding af konditions- og styrketræning, der dyrkes i specialiserede crossfit-centre. Træningen består af forskellige funktionelle bevægelser, som du udfører med høj intensitet. I crossfit er det ikke nok kun at være stærk, kun at kunne løbe hurtigt, eller kun at kunne løbe langt. Her er der fokus på ti kriterier:
- Udholdenhed (cardio)
- Stamina
- Styrke
- Power
- Balance
- Smidighed
- Koordination
- Speed
- Agility
- Præcision
Alle disse kriterier skal trænes ligeligt. Træningen varierer derfor meget, og du træner kroppen på forskellige måder hele tiden.
Bag om træningsformen
Crossfit er udviklet af amerikaneren Greg Glassman i Santa Cruz, Californien. Greg Glassman er gammel gymnast, og han havde arbejdet som personlig træner siden 1970’erne, og i 1995 åbnede han sit første træningscenter. I dag findes der omkring 13.000 centre i hele verden, og Glassman anslår, at der på verdensplan er omkring 4 millioner, der træner crossfit.
Når man hører ordet Crossfit, flyver tankerne hurtigt hen på traktordæk, mandehørm, store muskler og handstand pushups. Men Crossfit er både en supereffektiv, sjov og varieret konditions- og styrketræning, hvor sandsynligheden for, at du keder dig, er minimal.
Crossfit øvelser
I træningen bruges en bred vifte af udstyr såsom: Vægtstænger, vægtskiver, håndvægte, kettlebells, ringe, sandsække og traktordæk. Du opgraderer modstanden i takt med, at du bliver stærkere, og derfor udfordrer crossfit både nybegynderen og den meget garvede udøver.
Den typiske time begynder med ca 15 minutters opvarmning, der har fokus på at varme kroppen op og arbejde med din mobilitet. Opvarmningen efirerfølges af en gennemgang af de øvelser, som indgår i dagens træning. Har du skader eller andre udfordringer i forhold til at udføre øvelseren korrekt, hjælper instruktøren dig med at finde alternativer, du kan bruge i stedet. Derefter er det blevet tid til dagens WOD (Workout of the Day). Det er den højintense del af din crossfittræning. En WOD består typisk af flere forskellige øvelser, der tager godt fat i de store muskelgrupper.
Crossfit er i Danmark gået fra ukendt til en yderst populær måde at komme i form og træne kroppen på - og dette er sket på bare få år. I dag menes omkring 40.000 at dyrke crossfit. Men i takt med, at flere kaster sig over sporten, stiger antallet af skader - og det stiger for meget, mener eksperter.
"Det er jo ikke øvelserne i sig selv, der er farlige. Det er måden, de udføres på. F.eks. er mange af øvelserne eksplosive og kræver, at du bruger hele kroppen i modsætning til almindelig styrketræning i et fitnesscenter, hvor kroppen er „låst” i en maskine, og kun en enkelt muskelgruppe bliver trænet. På den måde skal du have en højere grad af grundstyrke og kunne teknikkerne, før du går i gang. Det er ligesom med fodbold: Du kan heller ikke spille en hel fodboldkamp uden at have trænet først," fortæller crossfitinstruktør og fysioterapeut Peter Willén i artiklen ”Crossfit: Effektiv træning eller den direkte vej til skader”
5 ting, du skal vide om crossfit
- Crossfit er en blanding af bl.a. gymnastik, vægtløftning og sprint, der kombineres i en serie af øvelser, der udføres med høj intensitet. Serien kaldes WOD – Workout Of the Day.
- Crossfit er funktionel træning, hvilket vil sige, at du træner flere muskelgrupper ad gangen og ikke kun en enkelt.
- Træningsformen er udviklet af den tidligere amerikanske gymnast Greg Glassman i 2001.
- I 2008 åbnede Crossfit Copenhagen det første crossfitcenter i Danmark. I dag dyrker omkring 40.000 danskere crossfit.
- Flere fitnesscentre tilbyder træningsformer, som har nogle af de samme elementer som crossfit, bl.a. kettlecross og crosstraining.