Bagedysten: Artikler om programmet og deltagerne

Siden 2012 har Bagedysten samlet danskerne foran skærmen til den helt store udfoldelse af bagekundskaber. Vi har set med, når deltagerne har lagt arm med jordbærtærter, macarons, lagkager og temperering af chokolade.

Flere af deltagerne har efterfølgende bibeholdt en plads i rampelyset og udgivet kogebøger og lavet tv-programmer. Sidstnævnte gør sig blandt andet gældende for Tobias og Micky fra hhv. sæson 3 og 4. 

Én af dem, der har udgivet sine opskrifter er Anne Mette Voss, der vandt anden sæson. Men selvom hun både kan kalde sig vinder og kogebogsforfatter var tiden omkring optagelsen særligt barske. Det fortæller hun hudløst ærligt om i interviewet ” “Jeg blev landskendt og smed hele mit liv på gulvet samtidig”, som du finder her på siden.

Du kan også komme tættere på vært Timm Vladimir, der deler ud af godteposen i interviewet ”Jeg kvajer mig stadig med kvinder”, hvor han blandt andet kommer omkring sit forhold til Katrine, og siger om deres første møde: ”Jeg ved ikke, om det var øjeblikkelig forelskelse eller øjeblikkelig tiltrækning. Det var i hvert fald helt vildt og ikke som noget andet, jeg nogensinde har oplevet før.”

Hvis du er på jagt efter nogle af de mange gode tips og tricks, tidligere dommer i Den store bagedyst Mette Blomsterberg har i ærmet og generøst deler ud af i programmet, så bliver du klogere her. Du kan blandt andet få uvurderlig hjælp til hvordan du skal temperere chokolade, så den bliver blank og med et godt knæk. En kunst, der vægter særligt højt i programmet.