Fiskefrikadeller: Opskrifter på friske fiskedeller
Fiskefrikadeller – de bedste klassiske og orientalske opskrifter
Uanset om du vælger at servere dem med kartofler eller rugbrød og remoulade, er og bliver fiskefrikadeller et hit. Lav dine egne med en af vores opskrifter, der er næsten lige så gode, som den mormor brugte. Eller prøv kræfter med en krydret, thai-inspireret version med masser af smagfulde krydderier. Her på siden er der opskrifter på fiskefrikadeller fra hele verden med både torsk, laks og andre slags fisk.
På listen over afholdte og elskede danske retter, som begejstrer både store og små, finder vi frikadeller, flæskesteg og fiskefrikadeller. Findes der noget så godt som en stor, lun fiskefrikadelle fra fiskehandleren, som du kan spise i hånden?
Vi tror det næsten ikke. Fiskefrikadeller er de gode på rugbrød eller sammen med kogte kartofler, og så er en klat købt eller hjemmerørt remoulade så godt som obligatorisk hertil. De bedste fiskefrikadeller behøver langt fra være dem, som du køber færdige fra din lokale fiskehandler. Du kan lave dem selv med et mindst lige så vellykket og lækkert et resultat, og her på siden giver vi dig de bedste fiskefrikadelleopskrifter.
En traditionel frikadelle med torsk – eller laks
Hvordan din fiskehandler laver fiskefrikadellerne, skal vi ikke kunne sige. Men den mest klassiske opskrift på fiskefrikadeller er ganske traditionel og basal, så fiskehandlerens udgave er formentlig ikke langt derfra. Det er nemlig simple ingredienser som mel, mælk og æg, der sammen med fisken udgør en almindelig fiskefrikadellefars.
Den mest almindelige fisketype at bruge i frikadellerne er torsk, men de kan også sagtens laves med laks. Andre fisketyper som for eksempel lyssej eller sej kan også bruges. Fiskefrikadeller kan naturligvis varieres helt lige, som det passer dig, men vil du lave en helt traditionel udgave, kan du for eksempel lave disse lækre, hjemmelavede fiskefrikadeller. Opskriften giver dig fiskefrikadeller, som dem mormor lavede.
Den klassiske version skal en tur på panden, men vidste du, at du også kan lave fiskefrikadellerne i ovnen? Når du bruger ovnen til at tilberede dem, får de ganske vist ikke en stegeskorpe, men tilberedningen kan til gengæld spare dig for unødige kalorier fra fedtstoffet på stegepanden.
Tip! Lav en stor portion fiskefrikadeller næste gang, du laver dem. Fiskefrikadeller er meget fryseegnede, hvorfor du med fordel kan fryse en portion ned. Så har du til en hurtig aftensmad eller til frokost.
Fishcakes eller fiskefrikadeller?
Har du nogensinde hørt om fishcakes? Det er naturligvis ikke, som navnet antyder, kage med fisk i. I stedet er fishcakes primært det, fiskefrikadeller kaldes, når du kommer udenfor den danske landegrænse.
Fishcakes er en form for fiskefrikadeller, hvor der også er kartofler i. Kartoflerne fungerer her som bindingsingrediens i fiskefarsen i stedet for brød, mel, rasp og lignende, som det er tilfældet i almindelige fiskefrikadeller. Herudover er krydderier som blandt andet dild, mynte, thaibasilikum, spidskommen og gurkemeje med til at give de lækre fishcakes smag.
I det thai-inspirerede hjørne
Hvis du er vild med orientalsk og særligt thailandsk mad, kan du lave en thai-version af fishcakes. I Thailand går de hedder de ”Tod mum pla”, og har en dejlig, krydret smag. Opskriften på de originale thailandske fishcakes er ganske vel anderledes end den danske fiskefrikadelleopskrift, og det er naturligvis thailandske råvarer og ingredienser, der skal bruges heri.
Ikke desto mindre er det faktisk ganske let selv at lave dine egne thai-inspirerede fiskefrikadeller, og herunder får du fire opskrifter på lækre fiskefrikadeller, der smager af østen. Fiskesauce, der kan karakteriseres som en thai-udgave af soja, er en gennemgående ingrediens, så det skal du have fat i, når du skal lave thailandske fiskefrikadeller.
- Thai-fiskefrikadeller af lyssej med sursød agurkesalat
- Thai-fiskefrikadeller med tangsalat
- Spicy thaifiskedeller med smag af hvidløg og ingefær
- Thaifiskefrikadeller med citrongræs, thaibasilikum, ingefær og chili og fuldkornsnudler
Spis fisk to gange om ugen
Smagen af fisk er ikke så gennemtrængende i fiskefrikadeller, og dét er måske en af grundene til, at børn elsker dem. Samtidig kan de spises af dem, der ikke er de store fiskefans. Fiskefrikadellerne er derfor en ganske glimrende måde at nå op på ugens anbefalede fiskemængde. Hvis det er gået din næse forbi, så anbefales det, at voksne spiser mindst 350 gram fisk om ugen. Den mængde svarer til, at du i løbet af ugen spiser en hovedret med fisk to gange og herudover spiser fiskepålæg et par gange.
Ud af den anbefalede mængde skal gerne halvdelen være af den fede slags som for eksempel laks. Hvis du laver din fiskefrikadellefars med laks, kan dét jo udgøre ugens indtag af fed fisk. Vælger du en fed, fiskevariant får du tilmed masser af gode Omega 3-fedtsyrer. Det er blandt andet dem, der gør fisken så sund, fordi det er en af de bedste kilder hertil. Vælger du i stedet at lave fiskefarsen med torsk, kan du glæde dig over, at du får forholdsvis lette fiskefrikadeller. Torsk er nemlig en af de mere magre fisketyper, der ikke indeholder mange kalorier, har et højt indhold af proteiner og som derfor giver en god mæthedsfornemmelse.
Her på ALT.dk finder du mange gode, spændende og velsmagende opskrifter med fisk. Vi har opskrifter med alle slags fisk; herunder torsk, tun og dine andre favoritfisketyper. Se blandt andet opskriften på grillet havtaske med grønt, tunfiskeburger eller giv dig i kast med en af disse 11 opskrifter med stenbiderrogn, som du kan begejstre både venner og familie med.