Karen Blixen - alt du skal vide om forfatterinden

Karen Blixen (1885-1962) blev født på Rungstedlund i Nordsjælland og nåede at skrive mere end 20 værker, novelle- og essaysamlinger i eget navn og under pseudonymerne Osceola, Pierre Andrézel og Isak Dinesen.

Hun forstod, at hun måtte tage en mands navn, flytte til Afrika og skrive på engelsk for at blive berømt. Karen Blixen er kaffebønner, kakifarvet tøj og kærestesorger. Og så er hun den forfatterinde, Ernest Hemingway beundrede mest, Marilyn Monroe inviterede på middag, og Suzanne Brøgger hentede stiltips fra.

Foto: Ritzau.

Fra Nordsjælland til Sydeuropa og Afrika

Karen Blixen blev født til rigdom og privilegier på Rungstedlund af en far, Wilhelm Dinesen, der var forfatter, opdagelsesrejsende og folketingsmedlem, og en mor, Ingeborg Westenholz, der var datter af en finansminister og 'gamle' penge. Lykke og vellevned burde være sikret, men nej. Faderen begik selvmord, da Karen var blot 10 år gammel, og selv om oplevelsen vækkede en grundangst for at blive forladt, gav han hende også andre vuggegaver: udlængsel, eventyrlyst og et talent for at skrive. Hun voksede op omgivet af kvinder – mor, mormor og mostre – og selv om de alle bakkede op om hendes kreative åre, kunne den ikke tæmmes med en uddannelse på Kunstakademiet og studieophold i Paris, Rom og Firenze. Hun søgte videre horisonter, efter hun blev afvist af sit livs første kærlighed, storcharmøren og halvfætteren Hans von Blixen-Finecke, giftede sig med trøstepræmien, hans tvilling Bror von Blixen-Finecke, og fik titel af baronesse, da parret ankom til Kenya i 1914 for at afprøve lykken som bestyrere af hendes onkels kaffeplantage. De var dog hverken gode til at drive en farm eller et forhold. Bror smittede Blixen med syfilis og lysten til udenomsaffærer, og da 1. Verdenskrig brød ud, ramlede ikke bare verdensfreden, men også det økonomiske fundament for deres kaffeeventyr. At Karen også blev udsat for skadelige kviksølvsbehandlinger som kur mod syfilis, hvis eftervirkninger hæmmede hende resten af livet, og Brors utroskab, der stækkede hendes tro på kærlighed, ændrede ikke på, at forfatteren oplevede lykke, livskraft og stof til litterære hovedværker som Den afrikanske farm (1937) og Skygger på græsset (1960) i Kenya.

Ulykkelig kærlighed

I 1917 døde Karen Blixens første store kærlighed, Hans, i et flystyrt, men allerede året efter mødte hun sin sande sjæleven, Denys Finch Hatton, der var adelsmand, officer og storvildtjæger og blev hendes elsker i 13 år. Ulykkeligvis var Hatton nok forelsket i Blixen, men ikke i ideen om ægteskab eller familieliv, efter Karen og Bror brød definitivt i 1925. Denys Finch Hatton holdt fast i sit frie liv og desværre også i sin glæde ved luft under vingerne, og i 1931 døde også han i et flystyrt.

Verdenskendt forfatter

Karen Blixen rejste hjem til Rungstedlund samme år – økonomisk kuldsejlet og romantisk forslået, men bevidst om sit værd. Hun kunne fortælle historier, og på opfordring af sin bror debuterede hun to år senere på et amerikansk forlag med novellesamlingen Seven Gothic Tales (da. Syv fantastiske Fortællinger) under pseudonymet Isak Dinesen. Den internationale anerkendelse for samlingen af pikante og kønsudfordrende fortællinger var enorm, og i Danmark blev Isak Dinesens alter ego hurtig afsløret. Allerede i 1937 udkom hendes internationale bestseller, Den afrikanske Farm, der ikke er et decideret erindringsværk, men snarere en kærlighedserklæring til Afrika. Siden stod pennen aldrig stille og beundrerne i kø. Politiken havde den anerkendte forfatter i hus som krigskorrespondent under 2. Verdenskrig, Ernest Hemingway mente efter sigende, at hun fortjente hans nobelpris i litteratur, og skuespillerinden Marilyn Monroe og forfatteren Arthur Miller ville have hende som gæst ved deres bord, da hun gæstede USA i 1959. Turen til Amerika blev hendes sidste fysiske rejse, da hun var svækket af sygdom, men hendes fantasi og arbejdsiver var vedholdende. Hun dikterede yderligere tre bøger, hvoraf den ene rummede fortællingen Babettes Gæstebud, der er filmatiseret, omskabt til teaterforestilling, gengivet i kogebøger og naturligvis omsat til en femretters menu på stjernedryssede restauranter.