Menstruation: Alt du skal vide
Du har menstruation cirka 500 gange i dit liv. Her kan du finde ud af, hvad der hver gang sker i kroppen – før, under og efter.
Piger begynder i gennemsnit at menstruere, når de er omkring 13 år, og stopper typisk, når de er mellem 45 og 55 år.
Hvor lang, en normal menstruation varer, varierer. Alt mellem tre og syv dage er normalt.
En cyklus varer oftest mellem 21 og 35 dage og i gennemsnit 28 dage.
Hvor meget man bløder varierer ligeledes fra det, der svarer til et par skefulde til halvanden deciliter.
Det sker der i kroppen, når du menstruerer
Hver måned frigør din krop et æg (og i få tilfælde flere). Samtidig dannes der i livmoderen en slimhinde af blod og væv, som et eventuelt befrugtet æg kan sætte sig fast i. Det er denne slimhinde, der, hvis et befrugtet æg sætter sig fast, senere bliver til en del af moderkagen. Som regel sker der det, at ægget ikke bliver befrugtet, og derfor skal kroppen skille sig af med slimhinden og ægget, hvilket den gør via en menstruationsblødning.
Læs mere om, hvad der sker i kroppen, når du har menstruation her
Menstruation kan give gener, der bliver ved med at genere dig måned efter måned efter måned. Men det behøver den måske ikke.
- TRÆTHED. Det er helt normalt at være træt, når du har menstruation, men det bliver det ikke mindre enerverende af. Du bliver træt, fordi din krop mister blod, og den nemmeste løsning er at supplere med jern. Enten som et kosttilskud eller ved at spise masser af spinat, bønner og linser.
- MAVESMERTER. Får du slemme mavekramper i forbindelse med din menstruation, hjælper træning 30 minutter om dagen, ifølge undersøgelser fra American Congress of Obstetricians and Gynecologists. Helst aerobic eller gymnastik, for det sætter gang i blodomløbet og virker smertedæmpende.
- OPPUSTET MAVE. Ser din mave ud, som om du er gravid under din menstruation, så er du ikke alene, 73 procent af alle kvinder lider af det. Underligt nok vides det efter utallige undersøgelser stadig ikke præcis, hvad det skyldes, men da meget af det er væske, er det en god ide at holde sig fra salt og alkohol. Og så skulle to gram nødder eller et tilskud af omega-3 hjælpe.
Kilde: Women’s Health, Prevention
Naturlig hjælp til menstruationssmerter
Du behøver ikke fylde dig med piller for at komme menstruationssmerterne til livs – grød, varm mælk og oliebehandling gør underværker. Hos 10 procent er menstruationssmerterne så voldsomme, at de må blive hjemme fra arbejde en dag hver måned.Heldigvis kan du gøre meget for at få det godt igen.
I moderne lægevidenskab behandler vi med betændelsesdæmpende medicin – f.eks. naproxen eller ibumetin – evt. kombineret med paracetamol. Eller vi udskriver p-piller eller hormonspiral. Menstruationssmerterne forsvinder som regel eller bliver mindre med årene uden behandling. Du kan desuden supplere med følgende naturlige metoder:
- OLIEBEHANDLING: Brug følgende blandingsforhold: 1 dl kristpalmeolie tilsat 30 dråber æterisk olie af lavendel samt 30 dråber æterisk olie af wintergreen olie. Resten af blandingen kan gemmes til næste gang. Varm olieblandingen op og smør rigeligt med olie ud over hele den nederste del af maven. Læg et håndklæde over og derpå en varmedunk. Svøb dig ind i et varmt tæppe og hvil dig.
- HVILE. Undgå at anstrenge dig, hvis det er muligt. Fysisk eller mentalt arbejde bør begrænses og lad være med at motionere eller dyrke yoga de første tre dage af hver menstruation. Hvis du har mulighed for det, så bliv hjemme på sofaen.
- UNDGÅ SALT de første tre dage af hver menstruation, da det binder væske i kroppen. Husk, at der er meget tilsat salt i morgenmadsprodukter, færdigretter og kødpålæg.
- VARM MÆLK. Drik varm sødmælk med julekrydderier: 1/4 tsk. af hver: gurkemeje, kardemomme, kanel og vanilje. Drik desuden rigeligt med varme væsker som kogt varmt vand, krydderte eller sød saft.
- BYGGRØD. Lav byggrød på sødmælk. Tilsæt evt. uforarbejdet rørsukker, kardemomme, og vanilje. Det giver en god smag.
Kraftig menstruation og jernmangel
Lider du af jernmangel, kan en hyppig årsag hos kvinder være kraftig menstruation. Der er både hjælp at hente i lægevidenskaben og naturlige metoder.
- SPIS JERNRIGT. Gå efter madvarer med et højt jernindhold – f.eks. soltørrede tomater, bønner, ærter, linser, nødder, fuldkornsprodukter, tørrede frugter som rosiner og abrikoser, mørkegrønne grøntsager som persille, grønkål, brændenælder og spinat, samt krydderier. Der er mere jern i kød end i planter, og det er nemmere at optage fra kød.
- C-VITAMIN. Sammen med jernholdig mad så sørg for at få C-vitamin (som hyben, kartofler,kiwi, appelsin og citron), da det øger optagelsen af jern.
- SUPPLER MED ENZYMER. Tag fordøjelsesenzymer, som hjælper til at optage næringsstoffer fra tarmen.
- UNDGÅ BLOKERING AF JERN. Undgå mad og drikke, der kan blokere for optagelsen af jern, f.eks. kold mælk eller vin, kaffe, te og kakao. Drik hellere varm mælk, kaffe og te mellem måltiderne, ikke samtidig med jernholdig mad eller jerntabletter.
Kilde: Charlotte Bech er læge og helseekspert. Hun integrerer moderne medicin med den tusind år gamle indiske lægekundskab ayurveda, men anbefaler altid, at du først og fremmest følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og bruger hendes råd som supplement.