Prævention - Hvilken præventionsform skal du vælge?

P-piller, spiral eller p-ring...

Er du seksuelt aktiv, men gerne vil være fri for både kønssygdomme og graviditet (i hvert fald lige nu), så hjælper vi dig til at vælge den prævention, der passer til dig. 

Der findes mange former for prævention både med og uden hormoner, spiral prævention, p-piller, p-ring og pessar. Her får du et overblik over ti forskellige former, så du kan finde ud af, hvilken præventionsform, der passer til dine behov. 

1. Kondomer

Det aflange hylster er effektivt til at beskytte mod kønssygdomme og graviditet, og er derfor en sikker løsning, hvis du har skiftende sexpartnere eller hvis du ønsker ikke at bruge prævention med hormoner. Er du derimod i et fast forhold, er der andre former, der er mere sikre. Det tynde gummi beskytter nemlig kun 97 procent mod graviditet. Årsagen er blandt andet, at kondomet ofte ikke kommer på, at det kommer for sent på, eller at det brister eller ruller af under samleje. Kondomet bør bruges sammen med anden form for prævention, hvis du ønsker at beskytte dig mod seksuelt overførste sygdomme som fx klamydia, herpes, gonore eller HIV.

2. P-piller

De små tabletter er næsten 100 procent sikre mod graviditet, hvis du selvfølgelig husker at tage dem hver dag. Pillerne beskytter ikke mod sexsygdomme. P-piller indeholder hormonerne østrogen og gestagen og virker ved at forhindre ægløsning. Pillerne tages hver dag med eller uden 7 dages pause. Nogle oplever dog også bivirkninger som kvalme, humørsvingninge, hovedpine, mindre lyst til sex og en øget risiko for blodpropper.

De små piller har dog også været udskældt blandt mange. Det kan du læse i denne artikel, hvor en undersøgelse har vist at pillerne øger risikoen for depression med 40 procent blandt unde kvinder mellem 13-34 år. Pillerne har endda også fået hashtagget #mypillstory på de sociale medier, hvor piger fortæller om deres bivirkninger ved at tage p-piller.

3. P-ring

Hvis du hører til de glemsomme, der ikke husker at tage p-pillerne hver dag, så er p-ringen et godt alternativ. P-ringen er en plast-ring, som du selv sætter op i skeden og fjerner igen efter 3 uger. Så får du din menstruation, og efter 7 dages pause placerer du en ny p-ring i skeden. Risikoen for graviditet er meget lille og svarer til beskyttelse med p-piller. Falder p-ringen ud, skal den sættes op hurtigst muligt, for er den ude af skeden i over tre timer, kan dens beskyttende effekt være nedsat. P-ringen modvirker desuden cyster og kræft i æggestokkene, og øger modstandskraften mod underlivsbetændelse. 

4. P-stav

Vil du være fri for at tænke på prævention tre år frem, kan p-staven måske være noget for dig. Den er på størrelse med en tændstik, og opereres ind under huden på overarmen, hvor den løbende frigiver det kvindelige hormon gestagen. Når du bruger p-stav er du næsten 100 procent sikker på ikke at blive gravid og den øger ikke risikoen for blodpropper, som p-piller kan gøre. Som ved p-piller og anden form for prævention er der også her bivirkninger som uregelmæssig menstruation, uren hud, brystspændinger, hovedpine, humørsvingninger og vægtøgning.

5. Hormonspiral

Som du kan læse i denne artikel, så har det lille mikroskopiske anker fået stor succes og salget af hormonspiraler er tredoblet på ti år. Spiralen indeholder hormonet gestagen og lægges op i livmoderen, hvor den konstant afgiver hormon. Hormonspiralen har en virkningstid på mellem 3-5 år, og på grund af dine blødninger bliver meget svagere eller ophører helt. Den er derfor yderst velegnet, hvis du døjer med kraftige menstrationssmerter. Den har desuden en sikkerhed på mere end 99 % for at du ikke bliver gravid.

6. Kobberspiral

Denne spiral fungerer på samme måde som hormonspiralen, dog frigiver den ikke hormoner men kobber, og er velegnet til dig, der ikke ønsker at fylde kroppen med hormoner. Kobberet afgives gradvist i kroppen i små mængder og spiralen har en virkningstid på 5-8 år. Ulempen er, at nogle oplever kraftige og smertefulde blødninger ved kobberspiralen. I denne artikel kan du blive klogere på de to former for spiraler, og hvilken én, der passer dig bedst. 

7. Pessar

Denne præventionsform er til dig, der ikke ønsker at ændre hormonbalancen og metoden er uden hormonelle bivirkninger. Metoden er mere besværlig end de andre, da du afhængig af hvilken slags pessar du vælger, skal kunne forudsige, hvornår du får brug for den, og du skal være sikker på, at pessaret sidder korrekt. Det bruges altid sammen med pessarcreme, der er en sædcelledræbende creme, og det er vigtigt ikke at fjerne pessaret før 6-8 timer efter samleje. Bruger du pessar og creme korrekt er er op til 96-98 procent sikkerhed for ikke at blive gravid.

8. Femidom

Dette er et kondom til kvinder og det beskytter ligeså godt mod graviditet og sexsygdomme som kondomet. Kondomet kræver lidt teknik og er dyrere at bruge end kondomer, men du slipper til gengæld for at forstyrre din hormonbalance.

9. P-sprøjte

Ønsker du ikke at blive gravid indenfor de næste 8-10 måneder, så kan p-sprøjten være en mulighed. p-sprøjten gives som indsprøjtning med hormonet gestagen hos din læge hver 3. måned.

10. Naturlig prævention

Ønsker du en naturlig form for prævention uden hormoner, så kan app’en Natural Cyclus være din redning. Den overflødiggør både piller, kondomer og spiraler og fungerer ved at kvinden måler sin temperatur hver morgen, plotter ind i appen, hvorefter den udregner hvad dine chancer for at blive gravid er.

Kilder: apoteket.dk, alt.dk

På alt.dk får du indhold fra ALT for damerne, Eurowoman, FIT LIVING, Hendes Verden, Hjemmet og Boligliv.