Alt om ramsløg i haven og skoven
Ramsløg, som er i løgfamilien, kaldes også skovens hvidløg. Planten vokser vildt ikke kun i de danske skove, men også i haver og parker. I marts er det sæson for den spiselige grønne urt med den markante smag og duft af hvidløg, som kan bruges på utallige måder i madlavningen.
Ramsløg strutter af C-vitamin og indeholder stoffer, der styrker immunforsvaret. Så spis bare løs. Når bladene er plukket, så sæt dem i et glas vand, indtil de skal bruges. Det gør, at de holder sig flotte og saftspændte.
Ramsløg kan forveksles med andre giftige planter
Ramsløg har ingen specielle kendetegn, før blomstringen begynder. Da mange forveksler planten med liljekonvaller og høsttidløs, der begge er meget giftige, er det vigtigt at være opmærksom, hvis du går på ramsløgsjagt. Da de tre arter kan vokse side om side, er den bedste måde at undgå at forveksle dem med hinanden at bruge næsen. Hverken høsttidsløs eller liljekonval har nemlig den skarpe hvidløgsduft, som kendetegner ramsløg. Undlad at forsøge at smage på bladene. Er du i tvivl, skal du ikke plukke planten.
Sådan genkender du ramsløg
Ramsløgsplanten er en løgplante, der er nemt genkendelig på sine trekantede stængler, lange, stilkede og lancetformede blad, smalle løg og skærmen af små, stjerneformede, hvide blomster. Desuden har ramsløgsplantens blade en meget tydelig hvidløgsduft, og det er den bedste måde at kende planten på – forudsat at man kender duften.
Hvor vokser ramsløgene
Ramsløgsplanten er meget udbredt og vokser primært i kystnære løvskove og småkrat, men du finder den også i parker, haver og på kirkegårde. Planterne trives bedst i en muldet og blød jord og i let skygge fx under buske, men kan også dyrkes i en række i køkkenhaven. Nogle steder udkonkurrerer de næsten andre planter og blomster, og visse steder spreder ramsløget sig så kraftigt, at planten næsten betragtes som ukrudt.
Hvornår kan du plukke ramsløg
Foråret er sæson for ramsløg. Allerede i starten af marts begynder de spæde grønne blade at skyde op fra jordbunden og i maj springer ramsløgets hvide, stjerneformede blomster ud. Det gælder dog om at være hurtigt ude, for ikke længe efter blomstring visner planterne, og når vi når hen i juni måned forsvinder de som dug fra jordens overflade. Så det er bare med at plukke og nyde den grønne delikatesse i dens korte sæson. Desuden gør du skoven en tjeneste ved at plukke ramsløgene, da de har det med at brede sig og tage pladsen fra blandt andet anemonerne.
Sådan bruger du ramsløg i maden
Selvom mange opfatter ramsløg som ukrudt, så er der tale om en velsmagende grøntsag, og der findes masser af lækre opskrifter med den vilde urt. Ramsløgets blade har en fin aromatisk smag af hvidløg med en snert af porre og er et godt og velsmagende alternativ til hvidløg og purløg. Foruden den gode smag, så bugner ramsløg også af C-vitamin og andre vigtige stoffer, der virker antibiotisk og styrker immunforsvaret. Du kan spise hele ramsløget inklusive de små løg under jorden. Ramsløgenes blade og blomster kan spises rå eller indgå som smagsgiver i mange forskellige retter.
De fine hvide blomster pynter på tomatsalat, og andre grønne salater og de små, grønne frø kan tørres og syltes og bruges som kapers. Både stængler, blade og blomster kan også tilsættes i wok- eller gryderetter, og bladene kan steges på panden med røræg eller bages i ovnen fx sammen med kartofler, hvor de bliver sprøde og milde i smagen.
Prøv også at blende ramsløgene med olivenolie, mandler og parmesanost som et lækkert alternativ til den traditionelle pesto, der kan bruges i dressinger, som pift på pizza og bruschetta eller som smagsgiver i din brøddej.
Dyrk dine egne ramsløgsplanter
Det er nemt at dyrke sine egne ramsløg, og på mange planteskoler kan du købe potter med ramsløgsplanter lige til at plante ud. Du kan også høste blade og frø fra eksisterende planter, men vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at grave planter op i skoven. Ramsløgene kan også sås, og du kan enten høste dine egne frø eller købe dem. Frøene skal sås i efteråret eller det allertidligste forår, da de skal have en kuldeperiode, inden de spirer. Planterne spirer herefter frem i foråret med helt tynde, næsten græslignende blade, der vil kunne høstes i 2. eller 3. vækstsæson.
Kilder: Råvareguiden.dk, havenyt.dk, voresmad.dk, Danmarks Naturfredningsforening