Squat
Squat er en effektiv øvelse, der træner både dine baller og lår, og din mave og ryg, samt din smidighed og koordination. Få styr på teknikken her.
Annonse
Annonse
Annonse
Guide til den perfekte squat
Squat er øvelsen over dem alle, når vi taler om at styrke bagdelen. En simpel øvelse, som du også kan lave ind imellem dagens almindelige gøremål – imens du børster tænder eller taler i telefon. Balletræning er i fokus hér, men faktisk styrker du med denne øvelse også forlår, baglår og lægge, altså næsten alle muskler fra livet og ned. En super øvelse!
- Stå på et jævnt underlag med fødderne i hoftebreddes afstand og tæerne pegende en anelse udad.
- Ret ryggen, slap af i skuldrene, lad armene hænge løst, og kig lige frem. Det er vigtigt, at du ikke læner dig frem i øvelsen, du risikerer nemlig at overbelaste lænden.
- Hold ryggen ret, så vægten fra overkroppen føres ned i benene, og hold øje med, at skuldrene ikke er længere fremme end cirka midt for låret.
- Sænk nu kroppen ved at bøje knæene let – tjek, at knæene peger i samme retning som fødderne og ikke er længere fremme end dine tæer – og løft armene frem og op til vandret position.
- Bøj længere ned i knæene – jo dybere du bøjer, jo mere vægt skal du løfte i benene.
- Vær opmærksom på, at dine knæ ikke falder ind, og hold knæ og fødder på linje, at vægten er mest på hælene, og at fødderne er i underlaget.
- Læn dig lidt bagover, og skub enden bagud – forestil dig, at du skal til at sætte dig på en stol – og stabiliser overkroppen ved at trække navlen ind mod rygsøjlen, spænde i mavemuskler og bækkenbund.
- Og hæv så kroppen op igen.
Så simpelt er det!