Anne Gadegaard har født

Sangeren har født en pige, som lod vente på sig.

logo herognu HER&NU HN

Den 33-årige sanger Anne Gadegaard delte i oktober sidste år, at hun ventede sit andet barn.

For en uge siden havde hun termin og meddelte, at lillesøster var 100 procent færdigbagt, men hun skulle altså vente i yderligere seks dage, før de blev en familie på fire.

LÆS OGSÅ: Kendt sanger med i nyt nummer af Anders And

Nu har den tidligere "MGP"-stjerne dog endelig født endnu en datter. Det skriver hun på sin Instagram.

- D. 21/4 kom hun endelig, lyder det i opslaget, der er efterfulgt af et hjerte, og som kan ses nederst i artiklen.

Anne har indtil for ganske nylig boet i Grønland sammen med sin kæreste, Christian, og deres datter, Fillippa, som blev født i 2019. Men nu er den lille familie altså tilbage i København, hvor den står på babyboble, barsel og bleer hos de nybagte forældre.