Bodil Jørgensen genoptager gammel vane: Bringer minderne frem
Som ganske ung skrev Bodil Jørgensen dagbog. Og med sin seneste kalenderbog "Troens Almanak 2025", tager hun læseren med tilbage til de dejlige, morsomme og rørende barndomsminder i Sønderjylland.
Der er ikke meget, der signalerer forår, da HER&NU møder Bodil Jørgensen i Dyrehaven nord for København en råkold januardag. Træerne er nøgne, og skovbunden dækket af visne blade.
Men der er ikke længe til, at de første forårsbebudere vil titte frem fra det brune dække og sprede glæde og vække minder. Det er nogle af de ting, som Bodil fortæller om i kalenderbogen ”Troens Almanak 2025”.
Se HER&NUs video af Bodil Jørgensen, der læser op fra sin kalenderbog øverst i artiklen.Foto: Bo Nymann
– Jeg skriver om, hvad månederne betyder – små noter som ”I dag tænkte jeg på min mor, fordi jeg så en erantis”. Jeg tænker altid på min mor i foråret, når erantisserne kommer frem. Måske lidt undseelig, men livskraftig, fortæller Bodil Jørgensen, 63, om sin mor, Rigmor, som tog bedsteforældrenes arbejdsomhed til sig, flyttede til byen og blev lærer.
I bogen trækker Bodil mange tråde til barndommen i Sønderjylland.
– Jeg voksede op i Vejen på samme gade som Vejen Kunstmuseum. Selvom jeg ikke måtte gå over vejen, så gjorde jeg det alligevel, løb hen og kiggede indenfor, fordi der var så flot, siger hun.
Selvom foråret er på vej, så er Bodil er ikke tvivl om yndlingsårstiden.
– Det er meget sanseligt med årstidernes skiften, vi kan jo mærke, når der er forår i luften, eller når sommeren dufter varmt. Min yndlingsårstid er sensommer og efterår, fordi der er noget eftertænksomhed over det. Man høster det, man fik sået. Der er noget hysterisk over foråret, men jeg er mere til det eftertænksomme.
Bodil fortæller også om de salmer, som betyder noget for hende.
– Min mormor var bondekone, men hun var også organist i den lokale landsbykirke. Når jeg var på ferie, så listede jeg op til orglet og kiggede ned på alle de skaldede bønder. Mormor spillede, så taget løftede sig, og der sneg salmerne sig dybt ind på mig. I dem er der meget håb og poesi, for eksempel i ”Se nu stiger solen af havets skød”. Det er så smukt.
– Som rødhåret barn var jeg ofte klædt ud som Pippi Langstrømpe til fastelavn. Pippi var jo ikke en sød og pæn pige, som man jo ellers skulle være. Pippi tager en krummelurepille, så hun aldrig skulle blive andet end et barn, højest sørøver.Foto: Privat
– Følelsen af at være på plads i livet kender jeg fra min barndom i mine bedsteforældres lille bitte aftægtshus, hvor uret tikkede, mens farmor kogte saft og farfar skrev dagbog. Et sted, hvor tiden går, klokken slår, og evigheden forestår.Foto: Bo Nymann
Sommeren har også dejlige, særlige og komiske minder for Bodil.
– Som barn af et lærerpar var juli måned særlig, for en god lang sommerferie ventede efter et langt travlt forår. Jeg følte mig som et føl, der skulle på græs, fortæller Bodil.
– En af de første udlandsrejser med familien gik til Østrig, hvor alt gik galt, fordi min far kørte så ubeskriveligt langsomt på motorvejen derned, det tog ham ti forsøg at bakke bilen på plads på campingpladsen, og teltet manglede en bærende stang. Min far bukkede for naboerne som efter en forestilling, da han måtte opgive teltet. Min far forstod at møde mennesker og have en fest midt i det hele.
