Robert Hansen efter retssagen den 25. februar 2024
Foto: Amalie Jensen
CHOK: Der falder ingen dom i sagen om Robert Hansen i dag
Robert Hansen må vente en uge endnu, før han får udfaldet af straffesagen.
Der var afsat en hel dag til retssagen mod 45-årige Robert Hansen, som var tiltalt for to tilfælde af vold mod en tidligere kæreste.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen i retten: Griner af forurettedes skader
Artiklen fortsætter under videoen
I det første forhold var han tiltalt for i tidsrummet fra den 26. november kl 16 og 24 timer frem at have slået med knytnæve mod forurettedes hoved.
Derudover skulle han angiveligt have sparket hende på ballen eller i hofteregionen og have ridset hende i ballen med en kniv. Han skulle angiveligt også have revet så voldsomt i hendes hår, at hun slog sit hoved mod jorden.
LÆS OGSÅ: Få overblikket: Det er Robert Hansen tiltalt for
Det andet forhold lød på, at han den 4. december på sin bopæl på et ukendt tidspunkt mellem midnat og klokken 9.15 om morgenen skulle have taget fat i forurettedes hoved og rusket det i omkring et minut, hvorefter han spyttede hende i ansigtet.
Dagen bød på seks vidner heriblandt Robert Hansen, den forurettede, den forurettedes far, den forurettedes veninde, Robert Hansens underbo samt en ekskæreste af forudrettedes, som var med til at hente hende hos Robert Hansen.
Robert Hansens tidligere dom for vold og grov vold mod Nynne Larsen blev nævnt til slut i dagens retssag som en skærpende omstændighed, da der er tale om tidlig recidiv. Der var en reststraf på 52 dage og en prøvetid frem til 19. december 2025. Derved ville anklageren gerne have, at Robert Hansen blev idømt 4-6 måneders ubetinget fængsel.
Robert Hansens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, mente, at Robert Hansen skulle frifindes og påpegede, at det er anklagemyndighedens opgave at bevise Robert Hansens skyld udover enhver rimelig tvivl. Ifølge forsvareren var Robert Hansen den mest troværdige med den mest konsistente forklaring.
LÆS OGSÅ: Heinos kone med stor afsløring
Ifølge forsvareren er der uklarhed om, hvornår skaderne er sket. Derudover lægger han stor vægt på forurettedes utroværdighed og efter hans mening skiftende forklaring.
Under hele proceduren flakkede Robert Hansens blik rundt, mens han rynkede sine bryn og nikkede, da forsvareren talte. Han afbrød desuden flere gange under sin forsvarers procedure.
Det sidste ord fik Robert Hansen, inden dommeren trak sig tilbage for at
- Jeg føler mig virkelig fanget i det her. Fordi jeg tidligere er dømt. Jeg har ikke gjort de her ting, og jeg har siddet fængslet i to måneder efter at være blevet hentet af en mand med en pandelampe i mit soveværelse, jeg føler slet ikke, jeg er blevet
Klokken 15.28 var Robert Hansens forsvarer færdig med sin procedure, og det betød, at der ikke var tid til at votere og afsige dom, da sagen var berammet til at vare indtil 15.30 i retten på Frederiksberg.
- Hvis man havde forestillet sig, at domsmandsretten ville votere på to minutter, må man tro om. Det kan vi ikke nå på de to minutter, som vi har. Der vil i stedet blive afsagt som den 4. marts klokken 12.45 uden afholdelse af retsmøde, lød det fra retsformanden.
Herefter forlod Robert Hansen samt tilhørerne lokalet, og retten var hævet.
Robert Hansen har allerede været varetægtsfængslet i 53 dage.