"Året der gak" 2024Trine Johst VammenChristian Degn

Christian Degn er blevet far igen: Se de søde billeder

Tv-værten er blevet far igen.

Logo HER&NU Herognu

Christian Degn og hans hustru Trine Vammen er blevet forældre igen.

Det afslører TV 2-værten på Instagram.

- Velkommen, lillebror! Hold op vi har glædet os, skriver den høje tv-vært.

Millionvilla i "Spillet": Så meget koster den

Sønnen kom, ligesom sin storebror, til verden ved en hjemmefødsel, og han blev født kun 22 minutter efter jordemoderen ankom.

- Han mødte op til livet med en kampvægt på 4300 gram. Og er både sund og sulten. 56 cm lang - præcis det samme som sin far, da han kom til verden. Storebror Vagn er pavestolt og har tilbudt lillebror sin blå yndlingssut, skriver en lykkelig Christian Degn. 

Til HER&NU fortæller Christian, hvorfor parret begge gange har valgt hjemmefødsel:

- Trine ville rigtig gerne føde hjemme. Allerede under sin første graviditet undersøgte hun muligheden og læste, at de fleste jordemødre selv foretrækker det. Så hun tænkte: "Jeg kan da lige så godt føde hjemme." Jeg derimod tænkte: "Åh nej!" Jeg synes, det er betryggende at være tæt på hospitalets maskiner og personale, hvis noget skulle gå galt. Men alt gik heldigvis helt perfekt, fortæller Christian Degn. 

Under fødslen gjorde tv-værten alt, hvad han kunne, for at støtte sin hustru.

-  Jeg er enormt stolt af Trine og dybt imponeret. Hun er virkelig sej til at føde! Det var også en kæmpe lettelse for hende, at det skete, for hun har godt nok kæmpet med kvalme gennem hele graviditeten. Nu kan hun begynde at få sin krop igen. 

Parret fik deres første søn, Vagn, i 2022 efter en lang og hård kamp. Christian Degn har tidligere åbnet op om sin udfordring med nedsat sædkvalitet i programmet "Degn vil være far."

Derfor havde tv-værten nok ikke forventet, at lille Vagn nogensinde skulle blive storebror. Men nu er det parrets virkelighed, og glæden er stor.

-  Vi vil altid være særligt taknemmelige for 12.02.25. Livet er stort, afslutter Degn. 

Til HER&NU afslører Christian Degn, at parret er blevet enige om et navn – men for nu vælger de at holde det for sig selv. 

Se opslaget fra Instagram herunder.