Da Vicki Berlin mødte sin store kærlighed, var hun forlovet med en anden

Timingen kunne være bedre, da Vicki Berlins mand tilkendegav sin kærlighed. Hun var nemlig forlovet med en anden, og det efterlod hende med et svært valg.  

Logo HER&NU Herognu

Vicki Berlin måtte stoppe op og lytte til sit hjerte, dengang hendes ægtemand, Nikolaj Tarp, 45, tilkendegav, at han var forelsket i hende. 

LÆS OGSÅ: "Bachelor-par har genfundet kærligheden: - Vi kunne ikke undvære hinanden

Det var tilbage i 2008, og timingen kunne være bedre, for på det tidspunkt var hun forlovet med en anden mand. Datoen for det forestående bryllup var sågar krydset af i kalenderen.

Det deler den 47-årige skuespiller i nyeste afsnit af ALT for damernes podcast "Skål Søster". 

Talte over sig

Det var under arbejdet med satireprogrammet "Tjenesten", at Vicki og Nikolaj mødte hinanden. Her var Nikolaj instruktør, mens Vicki medvirkede i programmet. 

- Jeg synes bare, at han var en skøn fyr, og der var god stemning. Det var ikke sådan kærlighed ved første blik for mig. Vi snakkede rigtig godt sammen, og vi snakkede mere og mere sammen - og sms'ede mere og mere sammen - men han var jo min instruktør, erindrer Vicki, at hun dengang tænkte om relationen. 

LÆS OGSÅ: Vicki Berlin med stor kritik af "Spillet": Mit livs dårligste beslutning

Da sæsonen var overstået, beholdt de kontakten. De skrev stadig ofte sammen, og det var i juledagene, at Nikolaj tog det afgørende skridt, som endte med at vende op og ned på Vickis liv. 

Mens Nikolaj så "Tjenesten" med sin far og stedmor, tilkendegav han, hvad han i virkeligheden følte for Vicki. 

- Han talte over sig. Han kom til at skrive til mig, "Ej, min far og stedmor sidder og ser "Tjenesten", og de er helt vilde med dig. Man skulle tro, det var dem, som var forelskede i dig, mindes Vicki, at han skrev i sms'en. 

Artiklen fortsætter under billedet af parret:

Nikolaj Tarp og Vicki Berlin til premiere på 'HYGGE'

Måtte træffe et valg 

Sms'en førte til, at Vicki måtte tage en tænkepause og mærke efter i maven, hvor hendes hjerte i virkeligheden lå. 

- Så lige pludselig skulle jeg tage stilling til det. Jeg tror, fordi jeg var forlovet med en anden, som også var en flink fyr, så havde jeg ikke tænkt de tanker. Jeg var tydeligvis glad for ham, fordi vi skrev så meget sammen, så der var jo noget, men jeg havde ikke tilladt mig selv at lukke det ind, fordi det var ikke en mulighed. Så pludselig var muligheden der. Jeg skulle i hvert fald tage stilling til den, og så blev jeg forvirret, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Asta Björk lod ikke andre komme tæt på – men så mødte hun Sebastian Bull

Vicki endte med at gå fra sin forlovede, men hun og Nikolaj blev ikke kærester med det samme efter bruddet. 

- Jeg sagde til Nikolaj, "vi kan ikke blive kærester, for jeg ved ikke, hvad jeg skal og vil". Han sagde, "det er også helt i orden. Du får alt den tid i verden, du har brug for. Jeg venter lige her". 

Parret endte med at blive kærester og efter fem måneder som par, valgte han at fri. 

LÆS OGSÅ: Rosa Lund var i et voldeligt forhold: Låst ude kun iført trusser

I 2009 blev parret gift. Brylluppet blev holdt i hendes svigerforældres hus i Italien. I dag har de været sammen i 16 år. 

Lyt til hele episoden af "Skål Søster" med Vicki Berlin, hvor også skuespiller Sofie Stougaard deler sin historie om at møde sin store kærlighed, lige efter hun var blevet gift med en anden.