Thomas Bo Larsen i TV 2-program: Derfor sover jeg ikke med de andre

Skuespiller Thomas Bo Larsen er aktuel i sæson 2 af "Shaolin".

logo herognu HER&NU HN

Skuespilleren Thomas Bo Larsen var ikke i tvivl, da han fik tilbuddet om at være med i TV 2-programmet "Shaolin" sæson 2, som på alle måder var en frygtindgydende udfordring, men Thoms Bo har lært at se frygten i øjnene. 

LÆS OGSÅ: Keld Heick fylder år: Afslører særlig gave fra Hilda

- Frygt er en forfærdelig følelse. Frygt stopper alt. Man kan ikke komme videre, når frygten er der, men når man så går ind i den her frygt og finder ud af, der var ikke noget at være bange for, så er det en personlig sejr hver gang, fortæller skuespilleren og tilføjer:

- Jeg havde set første sæson, og det så sgu hårdt ud. Så da de spurgte mig, kom der så mange undskyldninger for om, jeg skulle sige nej, og jo flere, der kom, fandt jeg ud af, jeg skulle sige ja. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. 

Thomas Bo har i 30 år været misbruger af stoffer og alkohol. Han har nu været ædru i 11 år og er for alvor begyndt at arbejde mentalt med sig selv. Ifølge Thomas Bo er der en masse social angst, der er forsvundet ved at være med på turen til Sydkorea. 

LÆS OGSÅ: Her deltager de kongelige ved Royal Run

Sover ikke med de andre

Den opmærksomme seer af første afsnit vil have bemærket, at Thomas Bo Larsen som den eneste sover alene, og det er der god grund til. 

- Jeg har tendens til at snorke, og jeg vidste, vi skulle fysisk presse os selv så hårdt, så hvis jeg skulle ligge og holde nogen vågne, så de ikke fik denne her restitutionssøvn, så ville jeg vågne med dårlig samvittighed hver eneste dag, siger Thomas og tilføjer:

- Det ville jeg ikke kunne leve med. Så derfor sagde jeg, at jeg hellere ville ligge og snorke i mit eget værelse, men det var lige så meget for mine meddeltagere. 

LÆS OGSÅ: Mika og Jasmin afslører: Det har vi tjent