Elvira Pitzner.

Elvira åbner op: Jeg har følt mig ødelagt

Der har i den grad været gang i den hos Elvira det seneste stykke tid.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det kan vel næppe diskuteres, at Elvira Pitzner har haft fart over feltet det seneste lange stykke tid. Livet har budt på store prøvelser, dramatiske op- og nedture, og Elvira tænker tilbage på de vilde begivenheder med stor overvældelse. Det skriver hun på Instagram. 

LÆS OGSÅ:  WHAT! Karl Weihe får penge for at knalde på tv

- Det sidste år har været fuldstændig uvirkeligt. Uff… når jeg tænker tilbage på alt, hvad jeg har været igennem, får jeg kuldegysninger, indleder realitystjernen og influenceren sit skriv med, og slår samtidigt fast, at hun er dybt taknemlig for, hvor hun står i dag.

Det er da heller ikke småting, den unge diamantdatter har oplevet. 

- Mit liv har føltes som en film med alt for meget action i til min smag. Jeg må indrømme, at jeg mange gange har jeg følt mig svag og ødelagt - men jeg gav aldrig op, skriver hun og fortsætter:

- Når jeg reflekterer over det seneste år: Fængsel i et fremmed land, frygt og sorg, komme videre, graviditet – verdens største gave, begrave mig selv i arbejde, TV og bog, sætte grænser, selvindsigt, sælge sommerhuset, finde bryllupslokation, få vores elskede datter, healing og meget mere!

For et år siden så livet noget anderledes ud. Elvira blev fængslet i Dubai, og fik inddraget sit pas. Og de store livsbegivenheder stod i kø. I oktober 2024 fødte diamantdatteren nemlig en lille datter, Sophia, som hun har sammen med sin forlovede Mortada Hadaad.

Her er der nok mange, som ville tabe pusten lidt, men Elvira ser alt som en læring, og giver sine hundredtusindvis af følgere et par livsråd med på vejen.

LÆS OGSÅ:  Ellen Hillingsø sætter ord på utroskab

- Husk på, at du ikke altid selv er herre over, hvad der kan ske i dit liv, men du bestemmer selv, hvordan du reagerer og kommer videre fra det. Du er stærkere end du tror. Tag ansvar og se indad og kæmp videre. Værdsæt alle de små positive ting du har, og vær ikke bange for at tage dit liv tilbage, afslutter hun det rørende opslag med.