Selv om hun nyder rampelyset på tv, så er hun stadig meget forsigtig, når hun bevæger sig i Madrid. Hun trækker gerne sin cap helt ned over øjnene, som her efter en yoga-time.Foto: Europa Press Entertainment
Foto: Europa Press Entertainment
Casanova, der har benægtet, at der er andet end et venskab mellem hende og kongen, tilbragte i oktober 2023 en hel dag i kongens selskab, ligesom han blev fotograferet, da han om morgenen forlod hendes lejlighed i den spanske hovedstad.
Siden sin skilsmisse fra milliardæren, Cayetano Martínez de Irujo, 61, greve af Salvatierra og hertug af Arjon, har hun haft en succesfuld karriere som influencer og deltager i tv-programmer som ”MasterChef” og ”Hvem holder masken?”
Efter den svære tid gør hun netop nu comeback på den spanske tv-kanal Antena 3 i programmet ”El Desafio” (Udfordringen, red.), hvor hun dyster mod syv andre kendte.
Genoveva har blandt andet skullet køre bil på to hjul, akkompagnere en anden deltager på piano og spille et stykke musik med sine bare tæer.
Efter en lang pause er Genoveva Casanova tilbage på spansk tv.Foto: Antena 3
Både publikum og de andre deltagere er vilde med den 48-årige model.Foto: Antena 3
Stærke paralleller
Annonse
Men de helt store overskrifter kom i forrige uge, da hun klædt i hvidt gik på scenen og dansede en bevægende koreografi til ”This is Me” fra filmen ”The Greatest Showman”.
På sin Instagram gengav hun senere teksten til sangen, hvor især to af linjerne havde stærke paralleller til det helvede, hun har været igennem de seneste 16 måneder.
Oversat til dansk lyder de: ”Jeg vil ikke lade dem knuse mig” og ”Mørket er ikke fremmed for mig”.
Seerne elskede det modige indslag, der af mange blev tolket som et værdigt svar til dem, som har kritiseret hende siden offentliggørelsen af billederne med kong Frederik.
Genoveva Casanova har flere gange takket dem, der med deres støtte og søde beskeder gjorde det muligt for hende at vende tilbage til livet og offentligheden, og nu havde hun så også samlet så meget styrke, at hun kunne sige fra overfor dem, der har gjort livet besværligt for hende.