Gammel kærlighed ruster ikke. Sådan lyder et gammelt ordsprog, og i Philip Geisler Bergs og Frederikke Victoria Olsen-Kludts tilfælde har det vist sig at holde stik.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer tager stort skridt med kæresten: Det bliver vores parforholdsprøve
Parret, som fandt hinanden i TV 2-programmet "Bachelor", har nemlig atter fundet melodien.
Det afslører parret på Instagram.
- Det er ingen hemmelighed, at vi har været igennem noget af en følelsesmæssig rutschebanetur. Vi har begge gjort os nye erfaringer og har taget ved lære af de gamle. Indgået kompromiser og givet plads, skriver parret indledningsvist.
Det var tilbage i februar 2024, at parret meddelte, at de var gået hver til sit efter to års parforhold. Her et år efter, er de nu atter ved hinandens side.
LÆS OGSÅ: Vicki Berlin med stor kritik af "Spillet": Mit livs dårligste beslutning
- Der er ingen lige vej i kærligheden og alle parforhold har hver sin unikke vej. Der er detours, zigzag, frem og tilbage. Højre, venstre, op og ned. Det er vi endnu et levende bevis på. Vi kunne ikke undvære hinanden, og her er vi, mere lykkelige end nogensinde før, på et hotel i Japans hovedstad. Iført den traditionelle spadragt for at vaske overfart og jetlag af os, så et nyt og spændende eventyr kan begynde - hånd i hånd mod en ny start, skriver de.
Det var i 2022, at de medvirkede i "Bachelor", hvor Philip gav Frederikke sin sidste rose - og sidenhen stod de officielt frem som par.
LÆS OGSÅ: "X Factor"-Leslie siger fra: Det vil jeg ikke
HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra Philip Geisler Berg, som i skrivende stund ikke er vendt tilbage.
Du kan se det søde opslag herunder: