Janni Ree åbner op om økonomien: Jeg er flad 

Ifølge "Forsidefruer"-stjernen bugner hendes bankkonto ikke. 

Logo HER&NU Herognu

Et emne, som 58-årige Linse Kessler ikke er bleg for at snakke om, er økonomi. 

Hun har flere gange ærligt fortalt om sin egen situation, hvor hun i lang tid har været nødsaget til at vende og dreje hver en krone. 

LÆS OGSÅ: Ærlige Rikke Gøransson: Her er min favorit “Paradise Hotel”-deltager

I det nyeste afsnit af "Linse & Vlado - På kanten" er det Janni Rees, 54, tur til at sidde i den varme stol, da Linse Kessler får spurgt hende, om "Forsidefruen" er lige så flad som hende selv. 

- Det tror jeg. Jeg er også flad. Altså jeg har lidt indkomst - både på bogprojekter og fra Vindercasino (som hun er medejer af, red.), men ellers er det da heller ikke fordi, der står mange penge i banken. Men jeg har det meget godt, siger hun i podcasten.

I samme ombæring deler hun, at hun aldrig før har tjekket sin konto, men det er hun begyndt at gøre nu. 

En anden ændring, som Ree vil foretage, er, at hun vil til at lave en pensionsopsparing - og det er også et mål, som Kessler deler. 

LÆS OGSÅ: Jeg er nyskilt, men min eks-svigermor vil ikke lade mig være i fred

- Vi (Linse Kessler og Janni Ree, red.) er blevet klogere, men man har godt af at lære det. Man har godt af både at gå op og ned. Så man lærer noget hver gang, og nu ved vi, at vi ikke vil være fattige mere, siger Janni med et grin i podcasten. 

Da Linse videre spørger ind til Jannis fremtidsplaner, falder svaret prompte. 

LÆS OGSP: Trods op- og nedture: Det laver Finn Nørbygaard i dag

- Jeg skal lave pension, og jeg skal tjene nogle penge, lyder det. 

I starten af januar delte Janni Ree nyheden om, at hun har indgået et samarbejde med forlaget Buster Nordic, som skal munde ud i hele syv bøger med Janni som omdrejningspunkt. 

LÆS OGSÅ: Uro på slottet: Stadil afslører mystiske hændelser på Harridslevgaard Slot

Hvilke andre fremtidsplaner - som forsidefruen har på tegnebrættet, kan du høre i podcasten "Linse & Vlado - På kanten" lige her