KÆMPE TILLYKKE! Jørgen Olsen fylder 75 år

I dag kan den ene halvdel af Brødrene Olsen fejre sin 75-års fødselsdag.

logo herognu HER&NU HN

I år er det 25 år siden, at Brødrene Olsen vandt Eurovisionen med ”Fly on the Wings of Love” og fløj ud til verdensberømmelse, halvanden million solgte albums og koncerter i 35 lande fra USA til Grønland over Tanzania og Japan.

Der er 60 år siden, at brødrene begyndte at optræde sammen, og i dag kan den ene halvdel af Brødrene Olsen fejrer sin 75-års fødselsdag. 

Jørgen Olsen begyndte at spille guitar som 10-årig. Han og lillebror Niels ”Noller” slog sig sammen med brødrene Thybo og dannede orkestret The Kids.

Han optræder i dag solo, efter at Noller blev ramt af en tumor i hjernen i 2019 og måtte indstille karrieren.

Jørgens tætte forhold til lillebror Noller blev grundlagt i barndommen i Virum, hvor Noller var mors dreng, og brødrenes mor, Inger Marie, foretrak ham frem for Jørgen.

– Når jeg kom hjem fra skole, så var min mor efter mig, illustrerer Jørgen med knyttede næver.

– Der hjalp og støttede Noller mig.

LÆS OGSÅ:  Svends søde fortid blusser op: Nu forklarer han årsagen bag

Artiklen fortsætter under billederne...

1965: The Kids bestod af 15-årige Jørgen (bagerst th.) på guitar og sang og 11-årige Noller på trommer (siddende) sammen med brødrene Niels (tv) på bas og Morten Thybo (midten) på singleguitar.
1972: Brødrene havde begge spillet med i musicalen "Hair" året før med Jørgen i hovedrollen. Han og Noller fik som Brødrene Olsen tilbudt en amerikansk pladekontrakt, men udgav i stedet for hos Johnny Reimar.

Uddannet skolelærer

Sideløbende med musikkarrieren blev Jørgen uddannet folkeskolelærer og nåede at undervise i 19 år, inden han efter sejren med ”Fly on the Wings of Love” måtte sige op.

– Jeg blev lærer, fordi Lena og jeg fik familie, så jeg blev nødt til at tjene penge. Lena tjente jo også penge som arkitekt, men både musiker- og arkitektindtjeningerne var usikre, og jeg havde jo en familie at forsørge.

Sammen med hustruen har Jørgen døtrene Marie på 46 og Line på 42 år, og så er de bedsteforældre til børnebørnene Molly, 13, Eddie, 8, Buster, 9, og Lula, 7.

– Jeg var glad for at være lærer, indtil skoleinspektøren ikke længere ville give mig fri til at tage ud at spille i udlandet længere. Så solgte Lena og jeg vores hus i Virum for at få en økonomisk buffer og flyttede ind på Holmen i et byggeri, Lena var arkitekt på.

LÆS OGSÅ: Leslie Nguyen om ros: Jeg kan ikke håndtere det

Artiklen fortsætter under billedet...

Hyldest til modne kvinder

I 2000 blev ”Smuk som et stjerneskud” skrevet som en hyldest til modne kvinder.

– Jeg havde læst en artikel om, at kvinder op i årene ikke syntes, at de var seksuelle nok. Det ville jeg gerne give en fin cadeau, og derfor lyder teksten blandt andet ”smukkere ser hun ud, år efter år”. Smukke kvinder er smukke hele livet, slår Jørgen fast og synger et par strofer med sin karakteristiske stemme, der stadig er i topform.

LÆS OGSÅ: Oh Land overrasker midt i babylykke: Der er to!

Artiklen fortsætter under billederne...

2000: Efter at have vundet grandprixet i Cirkusbygningen med ”Smuk som et stjerneskud” vandt Brødrene Olsen Eurovisonen i Stockholm med ”Fly on the wings of love”, og pludselig var de verdenskendte.
2000: Jørgen har været sammen med sin elskede Lena siden 1968, hvor Lenas søster, Hanne, fik dem smedet sammen. Jørgen scorede Lena med sin røde Puch med twinsæde på en tur i Dyrehaven.

Jørgen Olsen har altid – stor international musikstjerne eller ej – holdt fast i almindeligheden og kærligheden til både musikken og Lena.

– Lena har virkelig været et kærlighedsanker for mig, og jeg er lykkelig for, at jeg har kunnet give hende kærlighed og et fantastisk liv tilbage. Vi lever et fantastisk liv sammen og rejser jorden rundt med familien. Jeg kan kun være et almindeligt menneske, og for mig er kærlighed, forståelse og respekt det vigtigste i livet, slår Jørgen fast.

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær om ensomhed: Det vil altid være der

Artiklen fortsætter under billederne...

Morfar for fuld musik

Som søn af en bilingeniør har Jørgen altid elsket biler. Han har lige skiftet sin Aston Martin ud med en praktisk Range Rover, så der er plads til alle børnebørnene.

– De anede ikke, hvad morfar går og laver, men nu er den ældste, Molly, begyndt at sms’e og vil gerne være hos Lena og mig. Det er så skønt at have nogen, som bare ser mig som deres morfar.

Jørgen er langt fra pensionen og har ny musik på vej.

– Jeg har sagt til Lena og til mine døtre, som er meget musikalske, at de med kærlighed og fornuft skal sige til mig, når jeg ikke kan ”levere varen” mere. Så skal jeg ikke stå på scenen længere, slår Jørgen fast.

– Men indtil da spiller jeg for fuld musik og laver nye sange. Det er så vigtigt for mig og giver mig energi. Musikken har givet mig alt. Trøst, hjælp, psykisk hjælp, storhed og penge. Jeg havde ikke forestillet mig, at lille Jørgen fra Odense skulle opnå alt det.

LÆS OGSÅ: Ærlige Prins Joachim i ny dokumentar: Marie sætter mig på plads

– Jeg fejrer min fødselsdag med mine allernærmeste familie.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.