Kim Novaa med sin forlovede Natascha (Foto: Janus Nielsen)

Kim Novaa og Natasha Valentino Novaa går fra hinanden 

Skilsmissen er en beslutning, som parterne er blevet enige om efter mange og dybe snakke, deler de på Instagram. 

logo herognu HER&NU HN

Efter 10 år sammen har botoxkongen Kim Novaa og Natasha Valentino Novaa, som begge er kendt fra blandt andet "Robinson Ekspeditionen", valgt at gå hver til sit. 

Artiklen fortsætter under videoen: 

- Som livet ofte gør, har vores drømme og visioner ændret sig. Efter mange overvejelser og dybe samtaler er vi kommet til den svære erkendelse, at vores veje nu skal skilles, skriver de i et fælles opslag på Instagram. 

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø om farens dobbeltliv: - Det var hemmeligt dengang

En beslutning, der er ikke har været let at træffe, lyder det. 

Kim Novaa med sin forlovede Natascha til Reality Støtteshow 2016 (Foto: Janus Nielsen)

- Men vi har indset, at vi hver især har brug for at følge vores egne stier for at finde lykken, som vi fortjener, skriver de videre. 

Parret mindes også alle de gode stunder og oplevelser, som de sammen har delt og skriver, at de fortsat vil støtte hinanden i deres videre færd hver for sig. 

- Vi vil altid værdsætte det bånd, vi har haft, og den respekt, vi har for hinanden. Kærlighed kan tage mange former, og nogle gange betyder ægte kærlighed også at give slip.

Det var tilbage i 2016, at Novaa gik på knæ og friede til Natasha under en rejse til maldiverne. De blev gift i 2018.