Mathilde Beuschau

Mathilde Beuschau kæmper for at blive mor

"Årgang 0"-stjernen kæmper fortsat for at få en af sine største drømme opfyldt.

logo herognu HER&NU HN

Hun blev kendt allerede som spæd, da hendes mor fødte hende for rullende kameraer i TV 2-dokumentarserien "Årgang 0". I 2007 valgte familien Beuschau dog at trække sig fra programmet. 

LÆS OGSÅ:  Rosa efter "Paradise Hotel"-exit: Jeg blev indlagt

 Artiklen fortsætter under videoen.

I dag er Mathilde 25 år, til daglig arbejder hun som sundhedscoach og er forlovet med Benjamin Sloth. "Årgang 0"-deltageren har tidligere delt parrets fertilitetsproblemer og den hårde rejse mod at få et barn sammen.

I oktober sidste år fortalte Mathilde på sin Instagram, at parret er startet op på reagensbehandlingsformen ICSI. Behandlingen har desværre ikke båret frugt endnu. På sin Instagram deler Mathilde de frustrationer, det medfører, og hvordan hun tit kan få et spinkelt håb om, at hun måske kunne være blevet gravid i denne omgang.

- Men hver eneste gang begynder jeg alligevel at bløde, og en følelse af tristhed skyller ind over mig.
Jeg kan ikke lade være med at føle, at det hele er dybt uretfærdigt. Hvorfor kan Benjamin og jeg – som er dybt forelskede og inderligt ønsker os et barn – ikke få det?, skriver Mathilde ærligt på sit opslag og fortsætter:

- Hvorfor lykkes det for andre i første forsøg?
Tankerne om, at vi måske skal kæmpe i fem, seks eller syv år, rammer mig også hårdt. Det er tungt at befinde sig et sted, hvor man ikke selv har kontrol.

LÆS OGSÅ:  Ovenpå kæmpe succes: Nu søger Lene Beier ny bolig

Særligt kan andres velmenende råd og input være hårdt at skulle stå model til. 

-
Alle har altid noget at sige om vores proces: “I skal bare have mere sex.” “Stop med at spise kartofler.” “Lad være med at tænke på det – så sker det helt af sig selv.” Eller den klassiske: “I er så unge, så tag det roligt.” Det er så frustrerende at få råd, der ikke hjælper, skriver Mathilde.