Mette Fugl.

Mette Fugl åbner op om helbredet: Kræften har spredt sig sindssygt aggressivt

I bogen ”Gammelklog – Leveråd og livsindsigter” fortæller den 75-årige tidligere tv-vært, at hun er stabil, men ikke rask, og frygter, at kræften kan "komme igen når som helst", da den har spredt sig aggressivt.

Logo HER&NU Herognu

For godt to år siden fik Mette Fugl konstateret kræft i æggestokkene, og den 75-årige tidligere tv-vært lever nu med frygten for, at kræften kan ”komme igen når som helst”, fordi den har spredt sig.

LÆS OGSÅ:  "Stor mand"-Stefan efter operationen: Jeg var svært afkræftet

Artiklen fortsætter under videoen...

Det fortæller hun i Stine Bujes bog ”Gammelklog – Leveråd og livsindsigter”, hvor hun er blandt 15 danskere over 70 år, som fortæller om de valg, der har været med til at forme deres liv.

– Lige nu er jeg stabil, men jeg er ikke rask. Jeg har kræft i stadie fire, som er sindssygt aggressiv, og den kan komme igen når som helst. Jeg tror ikke, at folk omkring kræftsyge kan holde det ud i længere tid, for ingen ud over den syge forstår, hvor hårdt det er, siger hun i bogen, hvor hun også taler åbenhjertigt om, hvor svært pårørende kan have ved at sætte sig ind i, hvor hårdt det er at være syg.

– Jeg tror også, det er for meget at forlange, så er det bedre ikke at sige noget om hovedpinen, kvalmen, svimmelheden, smerten og sorgen. Jeg siger bare, at det går fint. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er svært at være pårørende, for jeg har prøvet det selv, da to af mine nære venner fik kræft. Jeg talte i telefon med dem og lovede, at jeg ville komme forbi, men jeg nåede det aldrig, før det var for sent, siger hun ærligt. 

LÆS OGSÅ: Sofie blev mobbet som barn: Jeg var anderledes skruet sammen

Mette Fugl.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.