Komiker Natasha Brock, 36, stjal i den grad showet, da kongeparret afholdt kunst- og kulturbal på Christiansborg Slot.
LÆS OGSÅ: Jan Hellesøe afslører: Jeg vil i hjernen på Kongen
Hun var nemlig trukket i en overdådig kjole af designeren Nicholas Nybro.
Artiklen fortsætter under billederne:
Natasha Brock og Albert Dieckmann, Aftenselskab for kunst og kultur
Foto: Klaus Bo Christensen
Natasha Brock, Aftenselskab for kunst og kultur
Foto: Klaus Bo Christensen
Da HER&NU møder Natasha Brock til TVPRISEN 2025 sætter hun ord på, hvordan det var at være til bal på slottet.
- Udover at min mand kom til at jokke i min kjole, og jeg fyldte et halvt bord, så synes jeg, at det gik meget godt, siger hun.
LÆS OGSÅ: "Beliggenhed"-vært holder vejret: Konen kan føde når som helst
Natasha Brock er da også helt klar i spyttet, da hun får spørgsmålet om hvilket øjeblik, som står særligt ud for hende.
- Højdepunktet var, da jeg fik lov til at hilse på kongen og dronningen. Det var ret vildt.
Har du vasket hånden siden?
- Ja, det har jeg, men jeg har også gemt det i hjertet, siger komikeren med et grin.
LÆS OGSÅ: Efter stormvejr: Nu hyldes Onkel Reje
Kulturballet - i sin nuværende form - blev afholdt for første gang i 1976, og dette års bal var det sjette i rækken.
Du kan se hele interviewet med Natasha Brock øverst i artiklen.