Lykken var stor, da Nibras Aziz og Obaid Ul-Hassan vandt "Nybyggerne" tilbage i 2023. Men alt er ikke lutter lykke i det røde hus.
LÆS OGSÅ: HER&NU erfarer: To af Danmarks sjoveste kvinder er med i "Forræder"
Det fortæller Nibras i et opslag på Instagram, hvor hun løfter sløret for en kamp, de har kæmpet i flere år.
- I et interview for nylig blev Obaid og jeg spurgt: "Hvad er der sket i jeres liv, siden I vandt Nybyggerne?" Vi begyndte at tale om huset og renoveringen, som har fyldt meget for os. Om nyt job for Obaid og det nye liv i provinsen. Men i et kort tavs øjeblik under telefoninterviewet kigger vi på hinanden, udveksler blikke og et nik, skriver Nibras i opslaget og fortsætter:
- 0g sả sagde jeg: "Og sả har jeg vœret gravid, og mistet. Og vi er fortsat i fertilitetsbehandling." Fertilitetsbehandling og ønsket om at få børn, har vœret en følelsesmœssig rejse og rutsjebane for os de sidste 2,5 ảr.
LÆS OGSÅ: Lissa afslører nye detaljer om bruddet: Det var ham, der sluttede det
I oktober måned lykkedes det endelig for parret efter det fjerde behandlingsforsøg.
- Det var så glœdeligt, men alligevel svœrt at glæde sig for meget. I december efter at vœre kommet hjem fra en arbejdsrejse, bliver jeg hentet af Obaid i lufthavnen, og vi skal mod sygehuset til scanning for at se hjerteblink på fosteret. Jeg husker, hvordan Obaid og jeg sad sammen pả ventevœrelset og talte om, hvordan vi ville annoncere graviditeten til vores udvidede familie, når de kom pả besøg til jul, skriver Nibras og fortsætter:
- Tanken om, at der kunne vœre noget galt, havde strejfet os 100 gange undervejs, for graviditeten har vœret fyldt med usikkerhed og sårbarhed på sin korte vej - bare ikke i det øjeblik, da vi sad der og ventede pả at komme ind til lægen.
Forsteret var gået til grunde
Lægen kom dog ikke med den besked, parret håbede på. De fik at vide, at fosteret var gået til grunde.
- Jeg brød ud i gråd, som jeg ikke havde grœdt før. I virkeligheden var det ikke kun sorgen over at have mistet. Det var følelsen af, at skulle gennemleve en œgudtagning igen, da det sidste gang kun lykkedes at få et enkelt befrugtet æg, forklarer Nibras og fortsætter:
-Over at fertilitetsbehandlingen ikke var slut. Følelsen af, om jeg havde jeg gjort noget forkert? Skulle jeg ikke have rejst? Er det min skyld? Hvordan skal jeg sige det til min mor, og svigerforældre, som har været så lykkelige over nyheden. Nu skal jeg tage de skide nåle igen. Hvorfor kan min krop ikke bare?
I opslaget fortæller Nibras ærligt, at det er en svær ting for dem at være åbne omkring, og at de har følt sig alene - alligevel er det kommet bag på dem, hvor mange der kender til problematikken.
Læs hele opslaget her: