SE VIDEOEN: Jenna og Albert ude for første gang efter fødslen

Der var store smil og en smule nervøsitet, da Jenna og Albert mødte pressen på den røde løber sammen for første gang som forældre.

logo herognu HER&NU HN

I december blev Jenna August Harson og Albert Harson forældre for første gang, da sønnen William kom til verden. Siden da har de for det meste nydt den første tid derhjemme med deres lille ny.

Men i aftes var de atter at finde på den røde løber, da der var premiere på"Strictly Balloom The Musical" i Scandic Falkoner. Det var dog ikke uden nerver, at de havde forladt deres lille verdenscentrum.

LÆS OGSÅ: Karl i chok over Regitze: Jeg anede det ikke

- Min mor og søster - farmor og faster passer ham. Det er lidt underligt, da vi skulle ud af døren, skulle vi lige remse "Husk at gøre det og det, og det her må I ikke gøre", så vi må holde lidt øje, om de skriver i løbet af aftenen, fortæller Albert til premieren.

Og Jenna tilføjede, at sønnen er nem, men det betyder ikke, at farmor og faster kan læne sig roligt tilbage.

LÆS OGSÅ: Sif fik tilbudt job i "Nybyggerne": Jeg havde kun ét krav

- Men han kan godt lide, at der sker lidt, så de får en festlig aften, griner Jenna, som også svarede på, hvordan det går med søvnen.

- Jeg synes, han sover godt nok - ikke hele natten, men jeg synes, det går godt.

De seneste to måneder har parret nydt deres babybobbel, men inden længe må Albert overlade ansvaret til Jenna.

- Jenna er på barsel indtil sommer, hvor hun så starter igen, og jeg tager over. Jeg er også på barsel nu, men går så tilbage til arbejdslivet, og så går jeg på barsel i august, hvor Jenna skal tilbage, lyder det fra Albert.

Det forlyder ikke, om det er "Vild med dans", Jenna skal tilbage til i august, når Albert går på barsel.

Se hele videoen med Albert og Jenna i videoen øverst i artiklen.