Janni Ree og Karsten Ree.
(Foto: Janus Nielsen)
Striden fortsætter: Karsten Ree vil stoppe Janni Rees bogprojekt
Stridighederne fortsætter mellem Janni Ree og Karsten Ree. Denne gang er omdrejningspunktet for fejden bogen "Evig Diva", som forsidefruen snart udkommer med.
Hele syv bøger med Janni Ree, 54, som hovedperson er på tegnebrættet hos forlaget Buster Nordic. Den første i rækken er "Evig Diva", og den er planlagt til at udkomme på forsidefruens fødselsdag den 11. marts 2025.
Artiklen fortsætter under videoen fra "Marcus og Realitypanelet":
Men hvis det står til Karsten Ree, 79, og Karsten Ree Holding samt virksomhedens advokater, skal bogen ikke ramme trykken.
Det skriver Ekstra Bladet, som oplyser, at rigmanden forsøger at bremse - og helt forbyde forudgivelsen. Af den årsag forsøger de nu at få nedlagt fogedforbud for bogen.
LÆS OGSÅ: Nabostrid påvirker familien: - De synes, det er træls
Det skyldes, at "Evig Diva" - ifølge Ree-lejren - er i strid med en fortrolighedserklæring, som Janni Ree skulle havde underskrevet tilbage i august 2023.
Fortrolighedserklæringen blev ifølge mediet indgået, så ingen af parterne måtte udtale sig om eller dele detaljer fra deres ægteskab og samliv - og det gælder også økonomiske forhold.
Forlaget Buster Nordic bekræfter over mediet, at de har fået en begæring om fogedforbud for den kommende bogudgivelse.
- Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en begæring om et midlertidigt fogedforbud mod udgivelsen af 'Evig diva' fra Karsten Rees advokater. Retsmødet er berammet. Vi har forud for begæringen været i dialog med Rees advokater, som 7. februar fik mulighed for at læse de passager i bogen, der omhandler Karsten Ree. På trods af dette har de valgt at fastholde deres begæring, siger Knud Pilegaard til mediet, forlægger hos Buster Nordic.
LÆS OGSÅ: Christian Degn er blevet far igen: Se de søde billeder
Samtidig udtaler forlaget, at begæringen fra Ree-lejren er grundløs, hvorfor de vil have sagen behandlet i retten.
For nu er sagen landet hos fogeden, som skal bedømme, om bogdrømmen er i strid med den indgåede aftale mellem Janni Ree og Karsten Ree.
LÆS OGSÅ: Se første klip: Ny tv-serie går tæt på Caroline Fleming og kæresten
HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra Janni Ree, som ikke ønsker at udtale sig om sagen.