Vicki Berlin med stor kritik af "Spillet": Mit livs dårligste beslutning 

Den 47-årige skuespiller åbner op om sin turbulente oplevelse i TV 2-programmet, redigeringens magt og de hadebeskeder, hun nu modtager.

Logo HER&NU Herognu

Skuespiller Vicki Berlin Tarp er en af deltagerne i TV 2 Echos nye realityprogram "Spillet". Her bor 12 kendisser sammen i et hus, hvor de skal stemme hinanden ud én efter én, indtil kun én vinder står tilbage med præmien på 100.000 kroner.

Da den 47-årige skuespiller sagde ja til at deltage, havde hun kun fået begrænset information om programmets præmis – og oplevelsen blev langt fra, hvad hun havde forventet.

Det fortæller hun i det nyeste afsnit af podcasten "Skål Søster", hvor hun samtidig kritiserer klipningen og afslører, at hun modtager hadbeskeder.

- Jeg fik at vide, det var et spil ligesom "Forræder", og at det var et top cast med mennesker, man kunne få gode samtaler med og skabe relationer til. Derudover ville det være krydret med sjove lege. Det var det, jeg fik at vide, fortæller Vicki. 

Chok i Badehotellet: Amalie Dollerup afslører hed sex i klitterne

Hadebeskeder i indbakken

Efter programmets premiere har Vicki modtaget en strøm af negative beskeder fra seere, der dømmer hende ud fra det, der vises på skærmen.

- Jeg får virkelig mange grimme beskeder. Jeg synes, det er så underligt, man har et behov for at sende en besked til mig og fortælle, at jeg er klam og dobbeltmoralsk. Jeg har det sådan: Råb det til dit fjernsyn – jeg svarer ikke alligevel, fortæller Vicki og forsvarer sig selv: 

Sus Wilkins bryder tavsheden efter hårdt brud: - SÅ trist

- Det er jo ikke den rigtige virkelighed, folk ser. Det er en klippers virkelighed, og det er panelets virkelighed. Vi er fuldstændig magtesløse i den fortælling, der bliver sendt ud. Nej, hvor jeg glæder mig til, at det her er færdigt med at blive sendt. Så ved jeg, jeg aldrig skal sige ja til noget igen, som jeg ikke ved, hvad er. Det har været mit livs dårligste beslutning. 

Fælden klappede 

Undervejs i programmet blev presset så stort – både mentalt og fysisk – at både Vicki og skuespillerkollegaen Sofie Stougaard brød sammen. Gamle oplevelser fra barndommen begyndte nemlig at banke på. 

- Jeg har brugt så lang tid på at passe på mig selv ved at holde onde tunger på afstand og skubbe skolegårdsmentalitet og bagtaleri væk. Jeg har brugt så mange kræfter for at holde det ude af mit voksne liv, fordi jeg ved, hvor sårbar jeg er over for det – og alligevel vader jeg direkte i fælden, som klapper på den hårdeste måde. Jeg har slået mig selv så mange gange i hovedet over, hvorfor jeg overhovedet gjorde det, fortæller Vicki, som desværre må konkludere: 

- Nu er jeg næsten kommet ovenpå igen, men nu må jeg sidde og se det på fjernsyn, splittet til atomer. 

Janni Ree overrasket: Svinedyr gave fra eksmanden

Modsat Vicki har Sofie valgt at lade være med at se programmet for at passe på sig selv. 

Hør det seneste afsnit af "Skål Søster" herunder, hvor Vicki og Sofie deler endnu flere detaljer fra "Spillet" og fortæller, hvordan deres forhold er i dag.