Efter tidlig fødsel: TV 2-par er blevet hjemmeindlagt

I uge 34 bød forældre deres lille datter velkommen til verden. 

logo herognu HER&NU HN

TV 2-parret Victoria Lundager og Jonas Dahl Grue har fået en lille ny i familien, da datteren Agnes kom til verden i påsken. 

LÆS OGSÅ: Køber villa af kendispar: Her skal Dennis Knudsen og børnene bo

Indtil nu har familien været indlagt, men endelig har de fået lov til at forlade hospitalet, og det er de glade for. 

- Vi har nu fået lov at blive hjemmeindlagt med lille Agnes, så i går eftermiddags trillede vi for første gang ud i den store verden med hende, hvilket var både super skræmmende og dejligt på samme tid! Nu skal vi for alvor i gang med at lære alle rutinerne, men vi føler os i virkelig trygge hænder ved at have alle de dygtige og søde folk fra Riget bag os, skriver parret i et fælles opslag på Instagram. 

Lille Agnes har fået gulsot, så hun skal ligge og have blåt lys, og hun får sin mad gennem en lille sonde, indtil hun er stor nok til at spise fra mors bryst.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas sælger totalrenoveret sommerhus: Det gør ondt i hjertet

- Det kan virkelig være skrøbeligt at have et for tidligt født barn, som kræver en masse ekstra, og vi har begge som førstegangsforældre været mega overvældede over at stå med det ansvar, og man kan blive usikker på, om alt går, som det skal - det siger lægerne heldigvis, at det gør, så vi er også ved godt mod, tilføjer de.

Jonas Dahl Grue deltog i første sæson af “Bachelorette” i 2023, mens Victoria Lundager forsøgte at finde kærligheden i “Bachelor” i 2022.

Se de skønne billeder af familien herunder: