Er Fetterlein på Tinder?
Den tidligere tennisspiller er spottet på den populære dating-app.
Kvinder, der søger mænd på den populære dating-app Tinder, kan ende med at se et billede af Frederik Fetterlein. Han er dog tilsyneladende ikke begyndt at lede efter andre kvinder, mens han er forlovet med svenske Andrea Tolic.
– Det må være fake. Jeg var godt nok på Tinder for mange år siden, altså før jeg mødte Andrea. Og jeg slettede jo bare app'en, så måske min konto stadig er derinde. Men jeg kan vel logge ind og se, om den stadig er aktiv, siger Fetterlein.
En anden mulighed er, at hans navn misbruges af en anden mand til at score kvinder. Det er dog ikke noget, der får Fetterlein til at ligge søvnløs.
– Det går jeg ikke op i. Der er masser af falske Fetterlein-profiler på både Facebook og Instagram. Det er jeg ligeglad med, siger Frederik Fetterlein.
LÆS OGSÅ: Frederik Fetterlein: Venter på bruden
Har ikke planlagt bryllup
Han er altså ikke gået fra Andrea, som han fortsat skal giftes med. Endnu ved de ikke, hvornår det bliver.
– Vi arbejder begge meget, så vi tager det stille og roligt med planlægningen. Jeg ved ikke, hvornår vi får tid til at planlægge det. Men vi skal altså stadig giftes. Men det kan blive noget rod, hvis man skynder sig, siger han.
LÆS OGSÅ: CHOK: Medina er blevet single
LÆS OGSÅ: Her er Mette Blomsterbergs mulige afløser i ‘Den store bagedyst’
Artiklen er oprindeligt bragt i Her&Nu.
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser