Kira Eggers: Sådan tabte jeg mig efter 'Min fede træner'
Bikinisæsonen er i gang, og Kira er ved at have fundet formen efter 'Min fede træner'.
Kira Eggers gik all-in, da hun tog 17,4 kilo på, for at deltage i TV3-programmet 'Min fede træner'. Det var ikke alle kiloene, der røg mens kameraerne rullede, så Kira gør stadig, hvad hun kan for at slippe af med de rigtig svære sidste kilo.
- Dog er en ting sikker: Jeg skal arbejde dobbelt så hårdt for at smide de sidste kilo. Appetitten er oppe, og forbrændingen nede. Så derfor: Mere fokus på kosten end jeg har, og mere og hårdere motion. Sådan er det for ALLE på de sidste kilo, skriver Kira på sin blog.
Kira er heldigvis uddannet personlig træner og nyder tiden i et fitness-center, men hun synes ikke selv, at det er en overvældende mængde tid, hun bruger på træning.
- Jeg har styrketrænet, lavet cirkeltræning og HIIT (Høj intensitet og intervaltræning). Så nej, jeg har ikke tonset derud af på en cykel eller løbebånd. Slet ikke! Jeg har trænet muskelopbygning. Det har jeg gjort i et fint tempo, tre – fire gange om ugen har jeg fordelt min motion. Nogle gange flere og nogle uger slet ikke, skriver Kira på sin blog.
LÆS OGSÅ: Kira Eggers har aldrig trusser på
Når Kira ikke følger et hårdt træningsprogram, tænker man, at hun har en stram kostplan i stedet for, men det er ikke tilfældet.
- Jeg spiser hele dagen lang. Nipper, nipper og nipper. Så laver jeg mad, der er let at tage med, og som mætter.
Selvom der er sket meget siden deltagelsen i 'Min fede træner', er Kira ikke helt tilfreds med sin krop endnu, og hun fortsætter kampen.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Dét savner jeg ved de ekstra kilo
LÆS OGSÅ: Sådan går det deltagerne fra ‘Min fede træner’ i dag
LÆS OGSÅ: Droppede Maschas kur: Sådan taber Christina sig i dag
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.