Teresa afslører: Derfor gik det galt med Martin efter 'Ex on the Beach'

Den står på sukkersød romantik i sæsonafslutningen af 'Ex on the Beach'. Både Sofie-Mai og Martin vender tilbage til villaen, hvor de kaster sig i armene på deres flirts Teitur og Teresa. Efter programmet er tingene dog vendt fuldstændig på hovedet. I dag er Sofie-mai og Martin nemlig fortid for Teresa og Teitur, som har fundet sammen med hinanden.

- Vi var i den her boble derinde, og følelserne var helt uden på tøjet, så jeg fik hurtigt nogle følelser for Martin, forklarer Teresa

Lige så hurtigt som følelserne kom, forsvandt de også igen.

- Lidt tid efter vi var kommet hjem, gik tingene alt for stærkt for mig, og jeg følte slet ikke det samme, som jeg gjorde i villaen. Det var ærgerligt for Martin har ikke været andet end sød mod mig, forklarer hun.

Udover at forholdet gik for stærkt, var der også en anden ting, som gjorde at Teresa ikke kunne give sig helt hen til Martin.

- Jeg har nok aldrig givet helt slip på Teitur, fortæller hun.

Da Teitur og Teresa fik kontakt igen, kom alle Teresas følelser tilbage, og de to har derfor besluttet at give det et skud igen.